Edvard Heiberg

Edvard Omsen Heiberg (10. januar 1897 i Kristiania – 5. november 1958 i København), var en norskfødt arkitekt, der flyttede til Danmark. Han blev en central skikkelse i funktionalismen og var desuden aktiv i Danmarks Kommunistiske Parti.

Edvard Omsen Heiberg
Edvard Heiberg Foto fra mellem 1941 og 1943
Personlig information
Født	Edvard Omsen Heiberg 10. januar 1897 Oslo, Norge
Død	5. november 1958 (61 år) København, Danmark
Gravsted	Bispebjerg Kirkegård
Politisk parti	Danmarks Kommunistiske Parti
Far	Jacob Wilhelm Rode Heiberg
Søskende	Minna Heiberg, Hans Heiberg
Ægtefælle	Ellen Margrethe Nielsen (1898-1992)
Barn	Kasper Heiberg
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Kunstakademiets Arkitektskole
Beskæftigelse	Arkitekt
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Karriere

Edvard Heiberg var søn af bureauchef i Kirkedepartementet, senere borgmester i Kristiania Jacob Wilhelm Rode Heiberg og Christiane (Kekki) Jeanette Aimée Dedichen. Han gik på Håndværks- og Kunstindustriskolen i Kristiania 1915-16. Heiberg påbegyndte studier på Kunstakademiets Arkitektskole 1916, men fuldførte aldrig uddannelsen i protest mod studiets opbygning. Han stoppede på skolen 1922. Han var ansat hos Einar Madvig og Poul Methling i 1918 og siden på Emanuel Monbergs tegnestue et par år.

Han var i Frankrig på forskellige tegnestuer, bl.a. hos Le Corbusier, 1922-24, og professor ved ved Bauhaus i Dessau i Tyskland i 1930. Efter hjemkomsten samarbejdede Heiberg med Thorkild Henningsen 1930-31 og med Karl Larsen 1931-34 og 1946-58. Han var i Moskva (på Byplankontoret) 1932. Han var medstifter og medlem af Kooperative Arkitekter 1934-1946.

Han fik i 1934 en dom i Københavns Byret på 40 dages hæfte for fornærmelser mod Tyskland, da han som redaktør havde fået bragt en 'utugtig' artikel og at han tilsendte den tyske gesandt i Danmark en resolution vedtaget af Studentersamfundet.

Som aktiv kommunist blev han efter annulleringen i 1941 af ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen sat i Vestre Fængsel, siden i Horserødlejren, inden han et par år efter flygtede til Sverige. Her arbejdede han for (Svenska Riksbyggan under Uno Åhrén) 1943-45.

Han var en flittig skribent, medlem af redaktionen af Kritisk Revy 1926-28 og censor ved Kunstnernes Efterårsudstilling 1929. Han var også medlem af bestyrelsen for A/S Sovjetfilm, medredaktør af tidsskriftet Plan 1932-35 og af Åndehullet 1933-34 og af Kulturkampen 1935-38. Han var tillige med i redaktionen af Arkitekten 1947-58, medlem af Vesterbros boligudvalg 1950-55, af Danske Arkitekters Landsforbunds Boligbyggeudvalg 1951-58 samt sekretær i Statens Byggeforskningsinstituts moduludvalg 1953-58.

Han udstillede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1919, Verdensudstillingen i Paris 1925, Charlottenborg Forårsudstilling 1936-37 og 1941, triennalen i Milano 1957 (guldmedalje for elementkøkken Esto sammen med Svenn Eske Kristensen og Bent Salicath).

Heiberg giftede sig 19. juli 1923 på Frederiksberg med Ellen Margrethe Nielsen (26. november 1898 i København – 11. april 1992), datter af bagermester Carl Christian Eduard N. og Thyra Marie Bachmann. Han er begravet på Bispebjerg Kirkegård.

Værker

• Eget hus, I.H. Mundts Vej, Virum (1924, fredet)
• Villa, Nils Tollesvej 19, Oslo (1929)

Boligbebyggelser i København:

• Damtoften, Roskildevej (1931-34)
• Fælledgården, Sundholmsvej (1931-33)
• Ryparken, Lyngbyvej, Emdrup (1932)
• Del af Blidah Park, Hellerup (1933-34)
• Lundevænget (1934-35)
• Kantorparken (1939)
• Del af Bispeparken (1940)
• Damstokkene, Rødovre (1942-43)
• 1. del af Voldparken, Husum (1946)
• Spurvegården, Hvidovre (1950)
• Punkthus 1, 2 og 3 Ved Bellahøj, Bellahøj (1950-56)

Desuden:

• Hellerup Sygekasse (1937)
• Kvindelig Arbejderforbunds bygning, Godthåbsvej, Frederiksberg (1939)
• Kvindelig Arbejderforbunds bygning, Rosenørns Allé (1940)
• Eget hus, Ådalsvej, Vanløse (1939)
• Bispebjerg Kulturcenter (1945-60)
• Randbølvej 13, København (1949, præmieret af Københavns Kommune)

Konkurrencer

• Kommuneskole i Kongens Lyngby (1929, 1. præmie)

Skriftlige arbejder

• 2 værelser straks, 1935.
• Planlægning af køkkener i etagehuse, 1950 (sammen med Bent Salicath og Svenn Eske Kristensen)
• "Fransk Nyttearkitektur" (om Le Corbusier), Arkitektur (norsk) 1924, 57
• "3 slags modernisme" (om Bauhausskolen), Politiken 6. december 1930
• "Boligkvarteret og byplanen", i: Socialt Boligbyggeri, Ole Buhl (red.) 1941
• "Reaktion og fremskridt i tidens arkitektur", Land og Folk 8. november 1948.

Kilder

• Edvard Heiberg på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
• Edvard Heiberg i Frihedsmuseets modstandsdatabase

Eksterne henvisninger

• Edvard Heiberg på gravsted.dk