Eilabun
Eilabun (arabisk: عيلبون, Ailabun, hebraisk: עַילַבּוּן, עֵילַבּוּן) er en arabisk landsby beliggende i det nordlige Israel i Beit Netofa Dalen, vest for Genesaret Sø. Den har et indbyggertal på 5.812 (2021)[1], alt overvejende kristne maronitter. Den er kendt for Eilabun-tunnellen, den 850 meter lange tunnel, som løber under byen og forbinder Jordan-kanalen med Beit Netofa-kanalen i Israels nationale vandtransportsystem, som sender vand fra Genesaret sø og langt ned i Negev-ørkenen.
| Eilabun | |
|---|---|
 | |
| Overblik | |
| Land |
 Israel |
| Demografi | |
| Indbyggere |
5.812 (2021)[1]  |
| - Areal | 4,83 km² |
| - Befolkningstæthed | 1.202 pr. km² |
| Andet | |
| Højde m.o.h. |
140 m |
| Oversigtskort | |
  Eilabun Eilabuns beliggenhed i Israel 32°50′18″N 35°24′03″Ø / 32.8384°N 35.4008°ØKoordinater: 32°50′18″N 35°24′03″Ø / 32.8384°N 35.4008°Ø | |
Eilabun-massakren redigér
Uddybende artikel: Eilabun-massakrenIsraels Golani-brigades 12. bataljon erobrede Eilabun den 30. oktober 1948 under den arabisk-israelske krig fra Den arabiske befrielseshær. Efter at byen havde overgivet sig – noget som blev forhandlet på plads af fire præster – udvalgte den øverstbefalende for Golani-styrken 12 unge mænd og beordrede dem henrettet, i hvad som senere blev kendt som Eilabun-massakren. Landsbyen blev derpå plyndret.[2] De fleste af byens indbyggere blev ført op til den libanesiske grænse, mens hundreder flygtede til kløfter, grotter og landsbyer i nærheden.[3][4] Som del af aftalen mellem Ærkebiskop Hakim og lederen af "den arabiske sektion" i det israelske udenrigsministerium fik de eksilerede Eilabun-boere lov til at vende tilbage i sommeren 1949.[3]
Folk fra Eilabun redigér
Noter redigér
- ^ a b Israels statistiske centralbureau (fra Wikidata).
- ^ Benny Morris, The Birth of the Palestinian Refugee Problem Revisited, Cambridge University Press, 2004 pp.479-480
- ^ a b Morris (2004), p. 480
- ^ Benvenisti, Meron (2000): Sacred Landscape: Buried History of the Holy Land Since 1948, University of California Press. ISBN 0-520-21154-5, p. 153-154.