Erik baron Bille-Brahe (1. september 1883Fraugdegaard8. august 1944) var en dansk officer.

Erik Bille-Brahe
Født 1. september 1883 Rediger på Wikidata
Død 8. august 1944 (60 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Officer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erik Bille-Brahe var den ældste søn af hofjægermester Preben baron Bille-Brahe og Elisabeth f. Cederfeld de Simonsen, blev student fra Odense Katedralskole 1902, sekondløjtnant 1905 og samme år premierløjtnant i Feltartilleriet, adjutant hos forsvarsministeren 1914-1917, kaptajn 1919, chef for Feltartilleriets Underofficersskole 1919-1923, chef for Generalstabens taktiske afdelings fæstnings- og trafiksektion 1923-1928 og blev 1928 personlig adjutant for Kong Christian 10.

Bille-Brahe var blandt de militærfolk, der var skuffede over den hurtige overgivelse, da tyskerne besatte landet i 1940. Han endte som generalmajor og generalinspektør for det danske artilleri, og i den egenskab måtte han overgive det danske artilleri til den tyske general Hermann von Hanneken den 29. august 1943 i forbindelse med Operation Safari.

Han døde som en syg og nedbrudt mand i 1944, 60 år gammel. Han var da Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand.

Bille-Brahe var gift med Elisabeth, f. de Jonquières (1855-1971), datter af overpræsident Frederik de Jonquières.

Kilder redigér