Erstatningsansvarsloven

dansk lov

Erstatningsansvarsloven (forkortet EAL), formelt Lov om erstatningsansvar, er en dansk lov, der regulerer visse forhold omkring erstatningsansvar, særligt omkring udmålingen af erstatningskravet. Den første lov blev vedtaget i 1984.[1]

Erstatningsansvarsloven
Dansk lovgivning
Lang titel: Lov om erstatningsansvar
Type: Lov
Nummer: 228
År: 1984
Ressort: Justitsministeriet
Datoer
Vedtaget: 16. maj 1984
Stadfæstet: 23. maj 1984
Status: Gældende
Lovens gang gennem Folketinget
Læs loven på Retsinformation.dk

Loven bestemmer ikke hvornår man kan drage en skadevolder til ansvar ved at rejse et erstatningskrav. Reglerne i erstatningsansvarsloven forudsætter blot at de almindelige betingelser for erstatningsansvar er til stede.

Loven fastslår, at det er muligt at kræve erstatning for to kategorier af skader:

  • Personskade: Udgifter til behandling, svie og smerte, varige mén, tab af erhvervsevne samt dødsfald
  • Økonomiske skader: Tabt arbejdsfortjeneste og skader på ejendele.

Erstatningsansvarsloven fastlægger desuden hvordan kravene om erstatning skal udmåles, ligesom den indeholder nogle bestemmelser om nedsættelse eller bortfald af erstatningsansvar. Loven er ændret i 1997, hvor vilkår for umyndige og sindssyge personers erstatningsansvar er indføjet samt i 2001, hvor der blev lavet en række ændringer i loven, som forbedrer den skadedes retsstilling. I 2003 blev der givet mulighed for at tilkende godtgørelse til efterladte til ofre, der er døde som følge af grov uagtsomhed eller fortsætlige handlinger.

Af EAL § 20 fremgår det, at staten og kommunerne er selvforsikrer.[2]

Se også redigér

Litteratur redigér

Referencer redigér

  1. ^ side 375 i Bo von Eyben & Helle Isager: Lærebog i erstatningsret. 9. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4308-0
  2. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1070

Eksterne henvisninger redigér