Fiskefrikadeller er en fiskeret baseret på en fars af hakket fiskekød blandet med mel, mosede kartofler, rasp, røget flæsk, løg, æg, krydderier, mælk, vand eller andre ingredienser.

Danske fiskefrikadeller - her med rejer

Variationer redigér

  • I Danmark er fiskefrikadeller stegt brunlige på panden og let aflange som danske frikadeller. Sønderjyske fiskefrikadeller indeholder røget spæk
  • I Sverige findes udbredt en type fiskbullar på dåse, der som danske fiskeboller er næsten helt hvide.
  • Engelske fish cakes paneres med rasp før de steges
  • I Norge laver man også stegte fiskefrikadeller af samme type som de danske; disse kaldes "fiskekaker". Et alternativ er at koge fiskefarsen; resultatet bliver da kugleformede fiskeboller.
  • I Nordtyskland kendes Fischfrikadellen.
  • I Østasien spises fiskeboller af æltet (ikke hakket) fiskefars.
  • I Frankrig laves fiskefrikadeller af gedde.

Variationerne afhænger af

  • hvilke(n) type(r) fiskekød der anvendes, samt hvor fint farsen hakkes
  • om mælk eller vand anvendes
  • tilsætning af mel og/eller mosede kogte kartofler eller havregryn.
  • anvendelse af æg, kun æggehvide eller slet ikke æg
  • andre ingredienser som hele eller hakkede rejer, røget flæsk, krydderurter og krydderier (peber, chili, muskat, m.m.).
  • kogning, stegning eller bagning
  • bagepulver