Flandern Rundt
Flandern Rundt (nederlandsk: Ronde van Vlaanderen) er et cykelløb afholdt i Flandern, Belgien. Det afholdes hvert forår, præcis en uge før Paris-Roubaix. Det var tidligere en del af UCI World Cup. Det er nu en del af UCI World Tour og det anses for at være en af klassikerne på den europæiske cykelkalender, samt et af cykelsportens monumenter.
| Flandern Rundt | |
|---|---|
 Roger De Vlaeminck på vej op ad Koppenberg-stigningen. | |
 Flandern Rundt 2024 | |
| Detaljer | |
| Dato | April |
| Sted |
 Flandern, Belgien |
| Dansk navn | Flandern Rundt |
| Lokalt navn | Ronde van Vlaanderen |
| Disciplin | Landevejscykling |
| Status | UCI World Tour |
| Type | Endagsløb |
| Arrangør | Flanders Classics |
| Løbsdirektør | Wim Van Herreweghe |
| Historie | |
| Første udgave | 1913 |
| Udgaver | 108 (pr. 2024) |
| Første vinder |
.svg){kind=small} Paul Deman |
| Flest sejre |
 Fiorenzo Magni (3) Johan Museeuw (3) Fabian Cancellara (3) Tom Boonen (3) Mathieu van der Poel (3) Achiel Buysse (3) Eric Leman (3) |
| Regerende mester |
Mathieu van der Poel |
| Del af Portal:Cykling | |
Historie redigér
Løbet blev startet af Karel Van Wijnendaele i 1913. Løbet blev ikke afholdt 1915-1918 pga. 1. verdenskrig, men fortsatte i 1919. I 1920'erne og 1930'erne blev løbet mere populært og er i dag det vigtigste løb i Flandern, hvor cykelløb er meget populært. Kælenavnet for løbet er Vlaanderens mooiste, eller "Flanderns smukkeste". Byen Oudenaarde der i dag er målby, hvor det ellers historisk har været i Meerbeke, har et museum dedikeret til løbet: Centrum Ronde van Vlaanderen.
Ruten redigér
Den præcise rute ændrer sig ikke meget fra år til år. Den sidste større ændring var i 2003 da den stejle Koppenberg stigning blev inddraget igen efter at have været ude siden 1987 grundet meget dårlig brolægning. Koppenberg-stigningen er den mest berømte stigning og den har tidligere, da vejen var meget dårligere, tvunget ryttere til at trække deres cykel. Den er ikke blev brugt mellem 1987 og 2003, efter et styrt i 1987 hvor Jesper Skibby — som førte løbet på det tidspunkt — og som blev fulgt så tæt af en løbsbil, at hans cykel næsten blev mast under bilen. I 2003 blev belægningen grundigt repareret.
Ruten har mange stejle stigninger, der ofte er brolagte. Løbet sammenlignes ofte med Paris-Roubaix da begge indeholder vej der er brolagt. Flandern Rundts mange korte stejle stigninger gør dog løbet helt anderledes end det flade Paris-Roubaix.
For nogle tilskuere er der gået sport i at se løbet så mange steder som muligt, dette kaldes couperen [1].
Stigninger redigér
- Achterberg
- Berendries
- Berg Hostellerie
- Berg ten Houte
- Berg ten Stene
- Boigneberg
- Bosberg
- Bossenaarberg
- Den Ast
- Edelareberg
- Eikenberg
- Eikenmolen
- Flierendries
- Het Foreest
- Grotenberge
- Hoogberg-Hotond
- Kanarieberg
- Kapelleberg
- Kaperij
- Kasteelstraat
- Kattenberg
- Keiweg-Leberg
- Kloosterstraat
- Kluisberg
- Knokteberg
- Koppenberg
- Kortekeer
- Kouterberg
- Kruisberg
- Kwaremont
- Ladeuze
- Leberg
- Marlboroughstraat
- Molenberg
- Muur-Kapelmuur
- Muziekberg
- Nellekensberg
- Oude Kruisens
- Nokereberg
- Onderbossenaarstraat
- Oude Kwaremont
- Parikeberg
- Paterberg
- Pijpketel
- Pollareberg
- Pottelberg
- Rekelberg
- Semmerzake
- Slijpstraat-Kortendries
- Statieberg
- Steenberg
- Steenbeekberg
- Steenbeekdries
- Stokstraat
- Taaienberg
- Tenbosse
- Tiegemberg
- Valkenberg
- Varent
- Volkegemberg
- Wolvenberg
Vindere redigér
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
Se også redigér
Noter redigér
- ^ "Latest Cycling News for March 27, 2006 www.cyclingnews.com – the first WWW cycling results and news service". Arkiveret fra originalen 3. februar 2007. Hentet 20. januar 2021.
- ^ (en) Six former Armstrong USPS teammates receive bans from USADA, cyclingnews.com, 10. oktober 2012.