Ford Contour var en stor mellemklassebil bygget af Ford Motor Company til Nordamerika i årene 1994 til 2000.

Ford Contour
Ford Contour (1994−1997)
Produktion
Producent Ford Motor Company
Model Contour
Produktionsår 19942000
Karrosseri og platform
Type Stor mellemklassebil
Karrosseriformer 4-dørs sedan
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Ford Mondeo
Ford Cougar
Mercury Mystique
Drivlinje
Motorer Benzin:
2,0−2,5 liter (93−149 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2705 mm
Længde 4689 mm
Bredde 1755 mm
Højde 1384 mm
Egenvægt 1195−1375 kg
Kronologi
Forgænger Ford Tempo
Efterfølger Ford Fusion

Bilen var en amerikansk udgave af den første generation af Ford Mondeo. En vidtgående identisk søstermodel var Mercury Mystique.

Contour var i vidt omfang teknisk identisk med den europæiske Mondeo. Contour havde dog mere kantede baglygter, som var hentet fra den sidste, amerikanske Escort. Designet på frontpartiet blev i 1997 tilpasset Mondeo.

Modellen fandtes kun som sedan. Til combi coupé- og stationcarversionerne af den europæiske Mondeo fandtes der ingen amerikanske modsvarigheder, da sådanne i USA ikke var ret efterspurgte i dette segment.

Modelhistorie redigér

Contour kom på markedet i starten af 1994 i versionerne GL og LX med 2,0-liters firecylindret Zetec-motor, og som SE med 2,5-liters V6 Duratec-motor. Begge motorer kunne kombineres med enten en MTX75 femtrins manuel gearkasse eller en CD4E firetrins automatgearkasse.

I 1997 blev programmet udvidet med en billigere indstigningsmodel (uden tillægsbetegnelse).

Ligeledes i 1997 gennemgik Contour et facelift med en større, kromindrammet kølergrill og større forlygter. Det nye frontparti lignede 1997-modellen af den europæiske Mondeo, uden dog at være identisk. I 1998 udgik basismodellen uden tillægsbetegnelse samt GL-modellen, og samtidig blev sportsmodellen Contour SVT med 149 kW (203 hk) introduceret. Denne version var begrænset til 5000 eksemplarer pr. modelår.

Da de amerikanske bilfabrikanter mod slutningen af 1990'erne i større grad begyndte at satse på de voksende SUV- og pickup-segmenter, pg det almindelige personbilsegment fik en tilbagegang og derudover var domineret af japanske mærker, fik modellen efter produktionens afslutning i sommeren 2000 i første omgang ingen efterfølger. Med indstillingen af Ford Contour og Mercury Mystique sluttede også Fords verdensbilskoncept. På seks år løb ca. 1 mio. eksemplarer af samlebåndet.

I Europa blev der til modelår 2001 udviklet en helt ny generation af Mondeo, som ikke blev markedsført i Nordamerika. I stedet satsede Ford i USA på den større Taurus, som herefter blev solgt billigst muligt. Først i år 2005 kom der med Ford Fusion en ny model i samme segment som Contour, som dog ikke havde noget at gøre med den mindre, europæiske model af samme navn.

Sikkerhed redigér

Den næsten identiske Mondeo er af det svenske forsikringsselskab Folksam blevet bedømt som værende lige så sikker som middelbilen.[1]

Tekniske data redigér

2,0 2,5 2,5 SVT
Byggeår 1994−2000 1998−2000
Motordata
Motortype R4-benzinmotor V6-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder 4
Ventilstyring DOHC, tandrem 2 × DOHC, kæde
Fødesystem Multipoint
Trykladning
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 84,8 × 88,0 mm 82,4 × 79,5 mm
Slagvolume 1988 cm³ 2544 cm³
Kompressionsforhold 9,6:1 9,7:1 10,0:1
Maks. effekt ved omdr./min. 93 kW
(126 hk)
/5500
127 kW
(173 hk)
/6250
149 kW
(203 hk)
/6700
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 177 Nm
/4000
224 Nm
/4250
227 Nm
/5625
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 4-trins automatisk
Præstationer[M 1]
Topfart 195 km/t
(180 km/t)
225 km/t
(210 km/t)
230 km/t
Acceleration 0-100 km/t 8,6 sek.
(10,4 sek.)
7,9 sek.
  1. ^ Værdier i parentes ( ) gælder for versioner med automatgear.

Referencer redigér

  1. ^ Hur säker är bilen? 2013 Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine (hentet 15. november 2014, på svensk)

Litteratur redigér

  • Automobil Revue. Katalog 1995 og 2000 (på tysk og fransk).
  • Flammang, James M./Kowalke, Ron: Standard Catalog of American Cars 1976–1999. Krause Publications, Iola 1999, ISBN 0-87341-755-0 (på engelsk).

Eksterne henvisninger redigér