Et Forretningsfly (engelsk: business jet) er en flyvemaskine, som typisk forretningsrejsende benytter i stedet for et normalt rutefly eller andre transportmuligheder.

Typer redigér

Forretningsfly rækker fra fra propelfly med en eller to motorer og få siddepladser (eksempelvis Cessna 172 eller Piper PA-28) til turboprop-maskiner såsom Beechcraft King Air til store kommercielle konverterede jetfly såsom Boeing 747 eller Airbus A380.

 
Learstar, var en ombygget version af Lockheed Model 18. D-CABO var det ene af to Lear-fly som blev leveret til Helmut Horten GmbH i 1956.

I 1950'erne ombyggede William P. Lear et Lockheed Model 18 Lodestar-fly til det første Learstar forretningsfly. I slutningen af 1950'erne udviklede han sin idé om et tomotors forretningsfly, som kom på markedet i 1963 under betegnelsen Learjet 23. Konceptet var vellykket og Lear blev hurtigt efterfulgt af forskellige andre producenter. Den første Learjet havde fire passagersæder.

Cessna Citation-serien og Citation X-serien er de hurtigste forretningsfly på markedet. De større (og dyrere) jetfly fra Gulfstream Aerospace eller Falcon-serien fra Dassault Aviation såvel som Challenger- og Global-serien fra Bombardier Aerospace er også populære.

Kategorier redigér

Forretningsfly med jetmotorer er inddelt i forskellige kategorier, herunder er eksempelvis motorfabrikanten Rolls-Royces kategorisering.

Klasse Kategori Maksimal take-off vægt Eksempel Driftsomkostninger
(per time)
Billede
Microjet Very Light Jet (VLJ) 5.000 – 10.000 lbs
(~2.250 – ~4.500 kg)
Cessna Citation Mustang USD 850  
Entry level Light jet 10.000 – 13.000 lbs
(~4.500 – ~5.900 kg)
Beechcraft Premier I USD 1.400  
Light Business jet 13.000 – 20.000 lbs
(~5.900 – ~9.050 kg)
Learjet 40 USD 1.800  
Light Medium Midsize jet 20.000 – 33.000 lbs
(~9.050 – ~15.000 kg)
Gulfstream G100 USD 2.000  
Medium Midsize jet 33.000 – 50.000 lbs
(~15.000 – ~22.650 kg)
Gulfstream G200 USD 2.500  
Long range Long range jet 50.000 – 80.000 lbs
(~22.650 – ~36.250 kg)
Gulfstream G400 USD 4.000  
Very long range Very long range jet 80.000 – 100.000 lbs
(~36.250 – ~45.350 kg)
Gulfstream G500 USD 4.000  
Bizliner Very long range jet > 100.000 lbs
(> ~45.350 kg)
BBJ, ACJ USD 6.000  

Fordele redigér

De højere omkostninger ved denne type transportmiddel bliver i bedste fald kompenseret gennem:

  • Prestigen ved et privatfly.
  • Tidsbesparelsen ved direkte flyvninger og reduceret ventetid.
  • En uforstyrret rejse der kan benyttes til arbejde eller mødeaktivitet.
  • En fleksibilitet der muliggør en hurtig ændring af rejseplanerne.
  • De fleste forretningsfly kan lande og lette fra regionale lufthavne og på den måde kan minimere unødvendig landtransport.

Brug redigér

Der er flere koncepter for drift og brug af forretningsfly:

  • Privatfly: Den rejsende eller virksomheden ejer et fly eller en flyflåde som bliver fløjet af en selv eller en pilot.
  • Executive Business Charter: Den rejsende eller virksomheden chartrer et fly og besætning.
  • Flydeling (Anpartsselskab): Den rejsende køber en andel af et fly eller et flyfirma som giver råderet over et antal flyvetimer.

Fremtid redigér

Fremtiden kan komme til at byde på en hel ny type supersoniske forretningsfly, men problemer med flere af de eksisterende projekter såsom Sukoj S-21, Tupolev Tu-444 allerede er droppet, men andre projekter såsom Aerion SBJ eller HyperMach SonicStar.[1]

Referencer redigér

  1. ^ "Welt: „Der erste zivile Überschalljet nach der Concorde" (Clemens Gleich)". Arkiveret fra originalen 19. maj 2016. Hentet 5. maj 2016.

Eksterne henvisninger redigér