Fountain ("Fontæne") er en såkaldt "readymade" af Marcel Duchamp fra 1917. Det drejer sig om et signeret urinal, en almindelig pissoirkumme, der som en handelsvare kunne købes på markedet. Denne genstand regnes for et af nøgleværkerne i moderne kunst.[2] Urinalet blev afvist af Society of Independent Artists til deres udstilling i Grand Central Palace i New York april 1917, og det værket er siden blevet brugt som afsæt for diskussioner om kunstbegrebet og kunstnerens rolle. Originalen fra 1917 er bortkommet, men der eksisterer et fotografi taget af Alfred Stieglitz til magasinet The Blind Man. Duchamp har godkendt adskillige replika, der findes på forskellige museer.

Den originale Fountain, "Fontæne", af Marcel Duchamp, 1917, fotograferet af Alfred Stieglitz til hans galleri 291 efter Society of Independent Artists' afvisning. Stieglitz brugte en baggrund af The Warriors af Marsden Hartley[1]
Fountain; replika ved Arturo Schwarz, godkendt 1964 af Duchamp; baseret på Alfred Stieglitz' fotografi.
Porcelæn, 360x480x610 mm.
Tate Modern, London.
 

Se også redigér

  • Omtale af afvisningen i artiklen om Alfred Stieglitz' galleri 291

Eksterne henvisninger redigér

Noter
  1. ^ Tomkins, Duchamp: A Biography, s. 186.
  2. ^ "Duchamp's urinal tops art survey". BBC News. 2004-12-01. Arkiveret fra originalen 27. november 2010. Hentet 2010-05-02.


 Spire
Denne artikel om kunst er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.