Frank Lauridsen (født 19. maj 1948 i Odense, død 8. november 2016[1]) var en dansk sanger og musiker. Frank Lauridsen var i 1960'erne og 1970'erne aktiv i en række forskellige danske rockgrupper.

Frank Lauridsen
Født 19. maj 1948(1948-05-19)
Odense, Danmark Rediger på Wikidata
Død 8. november 2016 (68 år)
Genre Rock, Folk, blues
Aktive år 1963-2016
Associeret med The Baronets, Midnight Sun

Han begyndte i bandet The Burtons, hvor han som 17 årig blev forsanger, hvorefter han kom med i Lasse Helners orkester The Baronets. The Baronets opnåede succes i Danmark, og spillede engagementer på Hit House i København og som opvarmning for en række store udenlandske orkestre. Umiddelbart inden indspilningen af gruppens første album forlod Frank Lauridsen imidlertid orkestret for i stedet at spille med Peter Bellis band, Four Roses.[2] Bandet blev dog opløst et års tid senere.

Efter ophold i Indien medvirkede Frank Lauridsen i den danske opsætning af musicalen Hair, og han kom herefter med i bandet Midnight Sun, da bandets oprindelige sanger Allan Mortensen fik en rolle i den danske opsætning af Jesus Christ Superstar. Efter udgivelsen af albummene Walking Circles (1972) og Midnight Dream (1974) gik Midnight Sun i opløsning. Midnight Sun medlemmerne Frank Lauridsen, Carsten Smedegaard og Jens Elbøl gendannede med Ole Fick og Lasse Helner i stedet The Baronets, der indspillede LP-en Gunpowder and Cannonballs. Gruppen optrådte også som backing til sangeren Jan Toftlund, og tog senere navnet Dårskabens Hus Orkester og udgav yderligere et album under dette navn.

Efter Dårskabens Hus Orkester var Frank Lauridsen mindre aktiv. Han udgav i 2014 sit første soloalbum How it feels to be Frank (Giant Sheep Music GSM0032).

Frank Lauridsen medvirkede på album hos Rock Nalle, Gitte Hænning, Alrune Rod, Sebastian, Lasse Helner, Flandert, A Fistful of Dollars, Mamas Blues Joint og Fabulous Underbergs.

Noter redigér

  1. ^ "Startede med The Baronets: Musiker Frank Lauridsen er død, 8. november 2016, fyens.dk". Arkiveret fra originalen 21. november 2016. Hentet 9. november 2016.
  2. ^ "The Baronets' biografi på dk-rock.dk". Arkiveret fra originalen 19. august 2016. Hentet 7. august 2016.

Kilder redigér

  • Rock, Politikens Forlag, redigeret af Jan Sneum

Eksterne henvisninger redigér

 Artiklen om musikeren Frank Lauridsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.