Frederik Vilhelm 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck

Frederik Vilhelm 1., Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck (2. maj 168216. juni 1719) var den tredje hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck fra 1689 til 1719.

Frederik Vilhelm 1.
Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Forgænger August
Efterfølger Frederik Ludvig
Ægtefælle Marie Antoinette de Sanfré (g. 1708)
Børn
  • Maria Ana Leopoldina
  • Johanna Amalia
Hus Huset Oldenburg
Far August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Mor Hedvig Louise af Lippe-Alverdissen
Født 2. maj 1682
Død 16. juni 1719 (37 år)
Francavilla, Sicilien

Han var søn af hertug August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck og dermed tiptipoldebarn af kong Christian 3. af Danmark. Han gjorde karriere i den kejserlige hær, hvor han blev feltmarskal. Han blev efterfulgt som hertug af sin farbror, Frederik Ludvig.

Biografi redigér

Frederik Vilhelm blev født den 2. maj 1682 som andet barn og eneste søn af hertug August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck i hans ægteskab med Hedvig Louise af Lippe-Alverdissen. Huset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck var en sidelinje af det oldenborgske kongehus, der nedstammede fra Christian 3. og var opkaldt efter slægtens stamsæde, riddergodset Haus Beck i Westfalen.

Hertug August døde i 1689, hvorefter Frederik Vilhelm efterfulgte ham som hertug. Frederik Vilhelm konverterede til den romersk-katolske kirke og blev feltmarskal i den kejserlige hær. Han solgte også slægtens stamsæde Haus Beck til sin fætter, Frederik Vilhelm.

Hertug Frederik Vilhelm faldt som 37-årig den 16. juni 1719 i Slaget ved FrancavillaSicilien under Kvadrupelalliancekrigen. Eftersom han døde uden mandlige arvinger, blev han efterfulgt som hertug af sin farbror, Frederik Ludvig.

Ægteskab og børn redigér

Frederik Vilhelm giftede sig i 1708 i Piemonte med Marie Antonie Josefa Isnardi di Castello di Sanfre (1682–1732/62), datter af Grev Antonio Emanuele di Sanfré. Der blev født flere børn i ægteskabet, hvoraf imidlertid kun to døtre overlevede til voksenalderen:

Litteratur redigér

  • Bramsen, Bo (1993). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt. Vol. 1 (2. udgave). København: Forum.

Eksterne links redigér

Foregående: Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
16891719
Efterfølgende:
August Frederik Ludvig
 Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.