Fritz Spengler (født 6. september 1908 i Mannheim, Baden-Württemberg, død 10. marts 2003 i Weiskirchen, Saarland) var en tysk håndboldspiller, som deltog i OL 1936.

Fritz Spengler
Født 6. september 1908 Rediger på Wikidata
Mannheim, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 10. marts 2003 (94 år) Rediger på Wikidata
Weiskirchen, Saarland, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Håndboldspiller, træner Rediger på Wikidata
Deltog i sommer-OL 1936 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Deltager for Tyskland
Håndbold
Olympiske Lege
Guld 1936 i Berlin Håndbold

Han spillede for SV Waldhof Mannheim og var der med til at blive tysk mester i markhåndbold i 1933 samt blive nummer to i 1937.[1]

Spengler var en del af det tyske håndboldlandshold, som deltog i OL 1936. Det var første gang, håndbold var på programmet ved et OL, og turneringen blev spillet på græs på 11-mandshold. Oprindeligt var ti hold tilmeldt, men Danmark, Holland, Sverige og Polen meldte fra, så blot seks hold deltog. Disse blev delt op i to puljer, hvor Tyskland vandt sin pulje suverænt med en samlet målscore på 51-1 efter blandt andet en 29-1 sejr over USA. De to bedste fra hver pulje gik videre til en finalerunde, hvor alle spillede mod alle. Igen vandt Tyskland alle sine kampe, men dog i lidt tættere kampe. Således vandt de mod Østrig med 10-6. Som vinder af alle kampe vandt tyskerne sikkert guld, mens Østrig fik sølv og Schweiz bronze.[2] Spengler spillede to af kampene og opnåede i alt fem landskampe.[1]

Efter anden verdenskrig blev Spengler landstræner for Saarlands håndboldlandshold, og holdet deltog i VM i markhåndbold 1952 og 1955. Efter Saarlands indtræden i Vesttyskland fortsatte han som træner for holdet fra Saarländischer Landesverband indtil 1969.[1]

Referencer redigér

  1. ^ a b c Fritz Spengler, olympedia.org, hentet 19. januar 2022
  2. ^ Handball, Men, olympedia.org, hentet 19. januar 2022

Litteratur redigér

  • Bodo Harenberg (Red.): Die Stars des Sports von A-Z. Darmstadt 1970

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en tysk håndboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.