Fritzl-sagen kom til offentlighedens kendskab den 28. april 2008, da østrigeren Josef Fritzl (f. 9. april 1935) tilstod at have holdt sin datter Elisabeth Fritzl indespærret i 24 år (1984 – 2008) i en lydtæt kælder gravet ud under familiens hus og have i en landsby i nærheden af byen Amstetten i delstaten Niederösterreich.

Byen Amstetten i Niederösterreich

I fangenskab voldtog Fritzl datteren, hvilket resulterede i, at hun i kælderen gennem årene har født i alt 7 børn, hvoraf et barn, en tvilling, døde kort efter fødslen. Fritzl brændte selv barnet i en brændeovn. Børnene er resultatet af en incestuøs befrugtning, faren er også deres morfar.

Elisabeths ældste datter Kerstin Fritzl blev bragt på hospitalet som følge af manglende D-vitaminer og nyresvigt[kilde mangler] efter at have været indespærret de mange år i kælderen uden dagslys. Kerstin havde et brev skjult med på hospitalet fra sin mor, som var et råb om hjælp. Hospitalet kontaktede politiet og afsløringen af forbrydelserne begyndte i april 2008.[1] Forbrydelsen er den anden af sin art i Østrig inden for få år. 23. august 2006 dukkede Elisabeth Frizl pludselig op efter otte års fangenskab i en kælder i Wien. Den 19. marts 2009 idømmes Josef Fritzl livsvarigt fængsel. Straffen skal afsones på et psykiatrisk hospital.

Kronologi redigér

Tidspunkt Begivenhed
1967 Josef Fritzl dømmes for en voldtægt af en 24 årig sygeplejerske.[2]
1978 Josef Fritzl begynder indretningen af kælderen under dække af at ville bruge den som beskyttelsesrum.[3][4] Han får tilladelse hertil af de lokale myndigheder.
1983 De lokale myndigheder giver Josef Fritzl tilladelse til at installere rindende vand i den ombyggede kælder.
29. august 1984 Josef Fritzl tvinger sin nu 18-årige datter Elisabeth, der flere gange har været udsat for incest siden hun var 11 år, ned i en kælder under deres hus, og bedøver hende og lænker hende med håndjern.
29. august 1984 Elisabeth meldes savnet.
September 1984 Faderen fremviser et brev, hvor datteren beder om, at eftersøgningen efter hende stoppes. Hun fortæller, at hun har det godt.
1989 I 1989 fødte Elisabeth, Kerstin det første af sine syv børn i kælderen. Omkring et år senere fødte hun det andet barn, Stefan.
19. maj 1993 Et tredje barn, en ni måneder gammel pige kaldet Lisa, bliver efterladt på trappen til familiens hus. Med babyen er vedlagt et brev, hvori Elisabeth beder sine forældre om hjælp: Hun har allerede en datter og en søn og har derfor ikke plads til endnu et barn. De to børn er på dette tidspunkt født i fangenskab og lever i kælderen. Pigen adopteres af bedsteforældrene.
15. december 1994 Samme fremgangsmåde anvendes igen for en 10 måneder gammel pige kaldet Monika.
1995 Lejeren Alfred Dubanovsky, som gennem 12 år boede i en af de 8 lejligheder i ejendommen, som blev lejet ud, hører lyde fra kælderen[5]. Alle lejere har fået at vide, at kælderen er tom og beskyttet af et elektronisk alarmsystem, at der er adgang forbudt - og at lejerne vil blive smidt ud, hvis forbuddet overtrædes.
Maj 1996 Elisabeth føder tvillinger. Den ene tvilling, Michael, døde efter tre dage af respirations problemer, hvorefter Josef brændte barnet i en brændeovn. Den overlevende søn kaldes Alexander.
3. august 1997 Ligesom de to forrige børn tages også Alexander op og adopteres af bedsteforældrene.
16. december 2002 Elisabeth skriver til sine forældre, at hun har født endnu en søn, Felix. Barnet bliver i kælderen.
19. april 2008 Den bevidstløse 19-årige Kerstin "afleveres" i sine bedsteforældres hjem og bliver indlagt på et hospital i Amstetten, hun er i livsfare. Pigen har et brev med fra sin mor Elisabeth, hvori hun beder om hjælp. Myndighederne beder via medierne moderen melde sig. Josef Fritzl henter i dagene derpå sin 42-årige datter og dennes to sønner på 18 og fem år ud af kælderen. Han forklarer sin kone, at datteren pludselig er vendt hjem igen.
26. april 2008 Et tip leder til anholdelse af Josef Fritzl, da han sammen med Elisabeth besøger Kerstin. Den 42-årige Elisabeth har presset sin far til hospitalsbesøget, og hun fortæller nu politiet om sit fangenskab.
28. april 2008 Josef Fritzl tilstår.
29. april 2008 DNA-prøver beviser, at Josef Fritzl er far til hans datter Elisabeths syv børn[6]
November 2008 Ud over anklagerne for voldtægt, slaveri og incest, bliver anklageskriftet mod Josef Fritzl udvidet til at indeholde anklager for drab [7]
Den 19. marts 2009 Josef Fritzl dømmes til livsvarigt fængsel. Straffen skal afsones på et psykiatrisk hospital.[8]
25. januar 2024 Østrigske dommere beslutter at den 88-årige Josef Fritzl skal overføres fra det højsikrede fængsel for psykisk syge kriminelle, til et normalt fængsel.[9]
11. marts 2024 En højere retsinstans omstøder beslutningen fra januar, og beslutter at Fritzel alligevel skal blive i det højsikrede fængsel for psykisk syge kriminelle. Begrundelsen lyder på at der ikke er blevet fremlagt de nødvendige oplysninger til, at domstolen kan vurdere hvorvidt Fritzel kan afsone i et almindeligt fængsel. Det ventes at sagen skal prøves igen til april 2024[10]

Henvisninger redigér

Referencer redigér

  1. ^ "De "pæne mennesker" i rædslernes hus". Arkiveret fra originalen 2. maj 2008. Hentet 4. maj 2008.
  2. ^ Fritzl voldtægtsdømt i 1967 - dr.dk/Nyheder/Udland
  3. ^ "Monster's 6yrs on sex-hell pit". Arkiveret fra originalen 7. december 2008. Hentet 30. april 2008.
  4. ^ Planlagde fangekælder i årevis - dr.dk/Nyheder/Udland
  5. ^ Tenant ignored victims' knocks
  6. ^ Josef F. er far til sine børnebørn Arkiveret 1. maj 2008 hos Wayback Machine, Jyllands Posten, 29. april 2008
  7. ^ Josef F. anklaget for drab Arkiveret 15. marts 2016 hos Wayback Machine, Politiken, 13. november 2008
  8. ^ "Josef Fritzl idømt livsvarigt fængsel - dr.dk/Nyheder/Udland". Arkiveret fra originalen 22. marts 2009. Hentet 19. marts 2009.
  9. ^ https://www.dr.dk/nyheder/seneste/josef-fritzl-bliver-overfoert-til-almindeligt-faengsel
  10. ^ https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-03-11-domstol-afviser-at-flytte-josef-fritzl-til-almindeligt-faengsel

Kilder redigér

Weblinks redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 48°07′04″N 14°52′15″Ø / 48.117686°N 14.870806°Ø / 48.117686; 14.870806