Fruentimmer
Dette opslag fungerer mere som et opslag i en ordbog end som en artikel i en encyklopædi. (2016) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Fruentimmer havde oprindeligt betydningen kvindeværelse, men er efterfølgende blevet anvendt om en enkelt kvinde. Senere fik ordet en nedsættende mening.
Etymologi redigér
Ordet er lånt fra plattysk frûentimmer. Det tilsvarende ord på højtysk er Frauenzimmer. Den oprindelige betydning af ordet er "kvindeværelse", det tyske ord Zimmer betyder "bygningstømmer" eller "værelse".
Betydning redigér
Fra betydningen "kvindeværelse" fik ordet efterfølgende betydningen "samling af kvinder", før det til sidst blev til betydningen "en kvinde". Ordet kom næppe ind i dansk sprog før 1500-tallet, og betydningen som "en kvinde" kendes først fra 1600-tallet. Meningen som "kvindeværelse" forsvandt stort set omkring 1700, mens den kollektive betydning "kvinder" holdt frem til over midten af 1700-tallet. Adskillige eksempler findes i Ludvig Holbergs komedier, blandt andet Jacob von Tyboe, eller den stortalende Soldat, 1723: "Tyboe vender sig til Fruentimmeret, som skriger, når de ser den blotte Kaare". Senere fik ordet en nedsættende betydning. En fornem kvinde blev i stedet betegnet med det franske dame.[1] I retsprotokoller fra 1700- og 1800-tallet anvendes betegnelsen ofte om ugifte mødre.
Referencer redigér
- ^ "V. Dahlerup: "Fruentimmer", i [[Salmonsens konversationsleksikon]], 2. udg., bind IX, s. 72. København: J. H. Schultz, 1919 (hentet 03-11-2016)". Arkiveret fra originalen 4. november 2016. Hentet 3. november 2016.