Gabriel Lamé
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (februar 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Gabriel Lamé (født 22. juli 1795 i Tours, død 1. maj 1870 i Paris) var en fransk fysiker og matematiker.
| Gabriel Lamé | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
22. juli 1795  Tours, Frankrig |
| Død |
1. maj 1870 (74 år) Paris, Frankrig |
| Gravsted |
Cimetière du Montparnasse |
| Familie |
Alfred Potier (nevø) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
lycée Louis-le-Grand, École nationale supérieure des mines de Paris, École Polytechnique |
| Medlem af |
Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1854), Corps des mines, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1841), Société philomathique de Paris med flere |
| Beskæftigelse |
Professor, universitetsunderviser, fysiker, matematiker, mineingeniør |
| Fagområde |
Partiel differentialligning, matematik, mekanik, fysik |
| Arbejdsgiver |
Paris Universitet, École Polytechnique |
| Kendte værker |
Leçons sur la théorie mathématique de l'élasticité des corps solides[1], Leçons sur les coordonnées curvilignes et leurs diverses applications[2] |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Officer af Æreslegionen, Ridder af Æreslegionen, Eiffeltårnets 72 indgraverede navne |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Lamé blev uddannet ved École Polytechnique i Paris og arbejdede i årrække som ingeniør i Sankt Petersborg. Efter sin hjemkomst til Frankrig blev han i 1832 ansat som lærer ved École Polytechnique, fra 1851 som professor i sandsynlighedsregning. Han måtte stoppe sin karriere i 1862 på grund af døvhed.
Lamé udviklede grundlaget for elasticitetslæren og lavede undersøgelser om isoterme flader i faste legemer.
Han er også kendt for sine notationer og undersøgelser angående ellipse-lignende kurver, i dag kendt som Laméske kurver. De blev senere gjort alment kendte som superellipser af Piet Hein.
Lamé er også kendt for en køretidsanalyse af Euklids algoritme til at finde største fælles divisor og for at have bevist et særtilfælde af Fermats sidste sætning. Han troede, at han havde fundet et generelt bevis, men det viste sig et være ukomplet.
