Geofagi

Geofagi (græsk: geo- jord og fageia- spisning) er betegnelsen for en sygelig tendens til at spise jord, ler, kalk og aske.^[1] En person som lider af geofagi kaldes en geofag.

Forskellige typer af sten af lerlignende materiale sælges ved et marked i Kabwe i Zambia. De købes oftest af kvinder, der spiser steneneThese are usually purchased by pregnant women and consumed.

Geofagi forekommer hos nogle dyr og kan være normal adfærd blandt disse. Geofagi optræder også hos mennesker, oftest i landdistrikter og i præ-industrisamfund og oftest hos børn og gravide kvinder.^[2]^:33 Geofagi hos mennesker er muligvis forbundet med spiseforstyrrelsen pica, der i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM) beskrives som en abnorm trang til at indtage ikke-nærende elementer.^[3]^[4]

Referencer redigér

^ Ziegler, J. (1997). "Geophagia: a vestige of paleonutrition?". Tropical Medicine and International Health. 2 (7): 609-611. doi:10.1046/j.1365-3156.1997.d01-359.x. PMID 9270727.
^ Abrahams PW (2003). "Human Geophagy: A Review of Its Distribution, Causes, and Implications". I Skinner HC, Berger AR (red.). Geology And Health: Closing The Gap. Oxford University Press US. ISBN 0-19-516204-8.
^ Sturmey P, Hersen M (2012). Handbook of Evidence-Based Practice in Clinical Psychology, Child and Adolescent Disorders. John Wiley & Sons. s. 304. See Google books link.
^ Coleman AM (2015). A Dictionary of Psychology. Oxford University Press. s. 576. See Google books link.

Spire

Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Ziegler, J. (1997). "Geophagia: a vestige of paleonutrition?". Tropical Medicine and International Health. 2 (7): 609-611. doi:10.1046/j.1365-3156.1997.d01-359.x. PMID 9270727.

[2] Abrahams PW (2003). "Human Geophagy: A Review of Its Distribution, Causes, and Implications". I Skinner HC, Berger AR (red.). Geology And Health: Closing The Gap. Oxford University Press US. ISBN 0-19-516204-8.

[3] Sturmey P, Hersen M (2012). Handbook of Evidence-Based Practice in Clinical Psychology, Child and Adolescent Disorders. John Wiley & Sons. s. 304. See Google books link.

[4] Coleman AM (2015). A Dictionary of Psychology. Oxford University Press. s. 576. See Google books link.

[1]

[2]

[3]

[4]