Gerlev-prisen

Gerlev-prisen blev indstiftet i forbindelse med Gerlev Idrætshøjskoles 40-års-jubilæum i 1978. Den uddeles "for en indsats, som i en særlig grad har udviklet idrættens kvaliteter eller skabt fornyelse i synet på idrættens kulturelle placering og muligheder. Prisen gives til opmuntring af ytringsfrihed og demokrati og til støtte af initiativer, der tør anfægte den etablerede idrætspolitiske orden."

Prismodtagere redigér

1978: Johs. Stræde
1979: Radiomagasinet Clinch v/Jørgen Johansen og Claus Bøje
1980: Ebbe Lundgaard og Benny Schytte
1981: Henning Eichberg og Ole Nørskov
1982: Helle Gotved
1983: Per Skaarup og redaktørerne af “Dansk Ungdom og Idræt” Jens K. Thygesen og Ole Rasmussen
1984: Planlægningsgruppen “Kvinder og Idræt” og Poul Albret, Information
1985: Olav Ballisager og Charlotte Munksø
1986: Torben Ulrich
1987: Brita Haugen og Harald Hansen
1988: Eske Holm og Steen Tinning
1989: Bengt Saltin
1990: Else Trangbæk og Ingerlise Koefoed
1991: Leif Falk og Erik Rasmussen
1992: Per Olov Enquist
1993: T.S.T. 79
1994: Vegard Ulvang
1995: Henrik Madsen
1996: Mads Øland
1997: Andrew Jennings
1998: Alessandro Donati
1999: Finn Skårderud
2000: Nick Horup
2002: Anders Levinsen
2003: Jens Sejer Andersen og Hans B. Skaset
2004: GAM3
2005: Out of Control v/Kenneth Fogel og Steen Koerner
2006: Hans Bonde
2008: Play the Game
2009: Claus Jespersen
2010: Peter Morell
2011: Niels Jørgen Holdt
2013: Ove Korsgaard
2014: Brian Laudrup og Lars Høgh
2015: Københavns Kommune
2016: Preben Astrup og Lars Kruse, fra Get2sport
2017: Dr. João Breda
2018: Bjarne Ibsen
2019: Helle Winther
2020: Susanne Rishøj og Ane Eckerman, Erindringsdans®
2021: Kasper Hjulmand
2022: Finn Bygballe og Stanis Elsborg
2023: Henrik H. Brandt

Kritik redigér

Gerlev-prisen regnedes tidligere som "idrættens PH-pris".

Med dens satsning på sportskritikken og som en del af miljøet omkring Gerlev Idrætshøjskole og Idrætsforsk var den i mange år ildeset i kredsen omkring den olympiske sport. Kai Holm, formand af Danmarks Idræts-Forbund, talte om et "kulturradikalt spinatbed".

Senere blev der kritiseret, at prisens oppositionelle fokus på "ytringsfrihed, demokrati og støtte af initiativer, der tør anfægte den etablerede idrætspolitiske orden," efterhånden var trådt i baggrunden.

En anden kritik hæftede sig ved, at kvinder, som fra 1982 til 1990 havde været markant blandt prismodtagerne, siden da ikke havde fået en Gerlev-pris.