Giovani dos Santos

mexicansk fodboldspiller

Giovani dos Santos Ramírez, også kendt som Giovani (født 11. maj 1989 i Monterrey) er en mexicansk fodboldspiller, der er professionel i Club América i sit hjemland.

Giovani dos Santos
Personlig information
Fulde navn Giovani dos Santos Ramírez
Født 11. maj 1989 (34 år)
Monterrey, Mexico
Højde 178 cm
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
Club América
Nummer 10
Ungdom
2002-2006 FC Barcelona
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2006-2007 FC Barcelona B 27 (6)
2007-2008 FC Barcelona 28 (4)
2008-2012 Tottenham Hotspur 15 (0)
2009Ipswich Town Leje 8 (4)
2010Galatasaray Leje 14 (0)
2011Racing Santander Leje 16 (5)
2012-2013 RCD Mallorca 29 (10)
2013-2015 Villarreal CF 58 (12)
2015-2018 LA Galaxy 77 (26)
2015-2018 Club América 7 (1)
Landshold
2005 Mexico U/17 8 (2)
2007 Mexico U/20 6 (5)
2012 Mexico U/23 9 (3)
2007- Mexico 106 (19)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 29. september 2019.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 23. marts 2019

Giovani dos Santos var en af de bærende spillere på det mexicanske U-17 landshold, der i 2005 blev verdensmestre. Han har spillet for flere klubber, heriblandt FC Barcelona og Villarreal CF, og han fik i sommeren 2007 dobbelt (spansk og mexicansk) statsborgerskab, der gjorde det muligt for Barcelona at bruge ham på førsteholdet uden at belaste kvoten af ikke-EU-spillere.

Han fik debut for Mexicos landshold i 2007 og har spillet over 100 landskampe. Hans største triumf med landsholdet var sejren i OL-turneringen i 2012 i London. Ved legene vandt Mexico sin indledende pulje med blandt andet en 2-0-sejr over Gabon, hvor Giovani scorede begge målene. Han scorede også i forlænget spilletid, da mexicanerne vandt 4-2 over Senegal. I semifinalen vandt Mexico 3-1 over Japan, mens det i finalen blev 2-1 over Brasilien.[1]

Giovani kommer fra en fodboldfamilie, idet hans far Gerardo dos Santos (kendt som Zizinho) var professionel fodboldspiller, og det samme gælder hans bror Jonathan dos Santos, som han i øvrigt et par år spillede sammen med hos Los Angeles Galaxy.

Referencer redigér

  1. ^ Football, Men, olympedia.org, hentet 20. marts 2022

Eksterne henvisninger redigér