Gothers Mølle

vindmølle, der stod på Københavns Vold

Gothers Mølle i København var en af de mange møller der gennem et par hundrede år stod på voldanlægetsbastioner rundt om hele København som byens vartegn. På Københavns volde var der i 1782 18 fungerende møller, men de blev nedlagt løbende i 1800-tallet.[kilde mangler] Møllen lå på Stadsoberstens Bastion, nuværende Botanisk Have. Allerede ved opførelsen af bastionen i 1650 blev der givet tilladelse til at opføre en mølle i bastionen. Den lå som et point de vue for Gothersgade. Møllen og de tilhørende bygninger blev i 1872 købt af Københavns Kommune og solgt til nedbrydning samme år[1] og flyttedes til Maglebylille, der senere forsvandt under Kastrup lufthavn, og nedbrændte 1915.[kilde mangler]

Gothers Mølle
København og Maglebylille
Bygget år 1651
Nedlagt 1915
Adresse Stadsoberstens Bastion
Status Ikke genopført efter brand 1915

Den bekendte forbryder Ole Kollerød var møllersvend i Gothers Mølle 1820-1823.[1] Han blev henrettet 1840.

Referencer redigér

  1. ^ a b "Befæstningsleksikon 1600-1870", Guide til Københavns Befæstning, Selskabet for Københavns Historie, hentet 14. oktober 2020
 Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.