Greg Lake

britisk sangskriver

Greg Lake (født Gregory Stuart Lake 10. november 1947, død 7. december 2016[1]) var en britisk musiker, der var forsanger og bassist i den progressive rockgruppe Emerson, Lake & Palmer.

Greg Lake
Greg Lake i 2005
Information
Født Gregory Stuart Lake
10. november 1947(1947-11-10)
Poole, Storbritannien Rediger på Wikidata
Oprindelse Poole, Dorset Storbritannien
Død 7. december 2016 (69 år)
London, Storbritannien Rediger på Wikidata
Dødsmåde Naturlige årsager Rediger på Wikidata
Dødsårsag Bugspytkirtelkræft Rediger på Wikidata
Statsborger Storbritannien Rediger på Wikidata
Sprog Engelsk Rediger på Wikidata
Genre Folk rock
Progressiv rock
Beskæftigelse Musiker
Sangskriver
Medlem af Emerson, Lake & Powell, King Crimson, Emerson, Lake & Palmer med flere Rediger på Wikidata
Aktive år 1966 – 2016
Pladeselskab Manticore
Chrysalis
Associeret med King Crimson
Emerson, Lake & Palmer
Asia
Instrumenter
Vokal, bas, guitaren, mundharmonika
Eksterne henvisninger
www.greglake.com
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Biografi redigér

Greg Lake blev født i et beskedent hjem i efterkrigstiden i Poole, Dorset. Han besluttede sig tidligt for en musikkarriere og begyndte at spille kopinumre i de lokale bands Unit Four og The Timechecks i midten af tresserne. Lake var forsanger og guitarist i disse grupper, og disse to roller beholdt han i de to følgende grupper The Shame og The Shy Limbs. Efter bruddet med The Shy Limbs spillede Lake en overgang med The Gods, der spillede selvkomponerede numre. Her virkede Lake som bassist og forsanger, men han sværgede stadig til guitaren.

I 1968 brød Greg Lake med The Gods, og efter et stykke tid med manuelt arbejde spurgte Robert Fripp, der også stammer fra Dorset, om han ville være bassist i en ny gruppe, King Crimson, der spillede tidens moderne progressive rock. Hermed skiftede han for alvor hovedinstrument til bas. Lake medvirkede på King Crimsons første plade In the Court of the Crimson King fra 1969 og delvist på den anden plade In the Wake of Poseidon fra 1970. På dette tidspunkt havde Lake allerede besluttet sig for at bryde med King Crimson og danne en ny gruppe med Keith Emerson, Emerson, Lake & Palmer (ELP).

I ELP fortsatte Greg Lake som forsanger og bassist frem til gruppens opløsning i 1978. Supergruppen spillede også progressiv rock, men med mere fokus på klassisk musik. Sideløbende med gruppen havde Lake udgivet enkelte singler i eget navn, og den mest succesfulde er uden tvivl "I Believe in Father Christmas" fra 1975. Den kom senere med på ELP-pladen "Works volume II" fra 1977. Lake fortsatte solokarrieren efter opløsningen af ELP og udgav to plader i starten af firserne med et band, der blandt andet inkluderede Gary Moore på guitar.

I 1984 startede Keith Emerson og Greg Lake igen ELP sammen med Cozy Powell, men de brugte navnet Emerson, Lake & Powell. De udgav et enkelt album, inden Powell og senere Lake droppede projektet i 1987. Herefter arbejdede Lake på nogle små projekter, der aldrig blev udgivet.

Først med den rigtige genforening af ELP i 1992 kom Lake atter på banen. De udgav nu to plader og turnerede ved forskellige lejligheder i det meste af 1990'erne. Indimellem udgav Greg Lake yderligere to soloplader.

Diskografi redigér

Album redigér

Med The Gods redigér

  • Genesis. SCX 6286, 1968.

Med King Crimson redigér

  • In the Court of the Crimson King. ILPS 9111, 1969
  • In the Wake of Poseidon. ILPS 9127, 1970.

For The King's Singers redigér

  • Tempus Fugit. EMC 3268, 1978.

Solo redigér

  • Greg Lake. CHR 1357, 1981.
  • Manoeuvres. CHR 1392, 1983.
  • King Biscuit Flower Hour. King Biscuit 8010-2, 1995.
  • From the Underground. GL-CD3001, 1998.

Singler redigér

Med The Shame redigér

  • "Too Old to Go 'Way Little Girl" / "Dreams Don't Bother Me". POP 501, 1968.

Med The Shy Limbs redigér

  • "Reputation" / "Love". CBS 4190, 1969.

Med Emerson, Lake & Palmer redigér

Se Emerson, Lake & Palmer.

For The King's Singers redigér

  • "Strawberry Fields Forever" / "Disney Girl". EMI 2851, 1978.

Solo redigér

  • "I Believe in Father Christmas" / "Humbug". K 13511, 1975.
  • "C'est La Vie" / "Jeremy Bender". K 10990, 1977.
  • "Watching Over You" / "Hallowed Be Thy Name". K 11061, 1978.
  • "Love You Too Much". CHS 2553, 1981.

Referencer redigér

  1. ^ Savage, Mark (8. december 2016). "Greg Lake: King Crimson and ELP star dies aged 69". BBC.

Eksterne henvisninger redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til: