Gustave Schlumberger
fransk historiker
Gustave-Léon Schlumberger (født 17. oktober 1844 i Guebwiller, Alsace, død 9. maj 1929 i Paris) var en fransk historiker og arkæolog.
| Gustave Schlumberger | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
17. oktober 1844  Guebwiller, Frankrig |
| Død |
9. maj 1929 (84 år) Paris, Frankrig |
| Gravsted |
Cimetière de Passy |
| Nationalitet |
 Fransk |
| Far |
Pierre Schlumberger |
| Mor |
Louise Berthoud[1] |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af |
Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1906), Sovjetunionens videnskabsakademi, Académie des Inscriptions et Belles-Lettres (1884-1929), Société nationale des Antiquaires de France, Académie de Béarn med flere |
| Beskæftigelse |
Numismatiker, historiker, byzantinist |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Ridder af Æreslegionen |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Schlumberger studerede først medicin og deltog i krigen mod Tyskland 1870-71 samt beskæftigede sig, siden han i 1872 erhvervet doktorgrad, med byzantinernes og korstogenes historie og arkæologi. I 1884 blev Schlumberger medlem af Instituttet. Blandt hans mange arbejder må nævnes Les principautés franques du Levant au moyen âge (1877), Numismatique de l'Orient latin (1878; supplement 1882), Sigillographie de l'empire byzantin (1884), Renaud de Châtillon, prince d’Antioche (1898) og Expeditions des Amulgavares 1302-1311 (1902).
Källor redigér
- Schlumberger, Léon Gustave i Nordisk familjebok (2. udgave, 1916), forfattet af J. Centerwall