HMS Shannon (1875)

Shannon
	De forreste og agterste kanoner kunne drejes, så der var begrænset skudfelt for og agter
Klasse
Type	Panserkrydser
Historie
Værft	Pembroke
Påbegyndt	29. august 1873
Søsat	11. november 1875
Taget i brug	17. september 1877
Udgået	Solgt til ophugning 1899
Skæbne	Ophugget
Tekniske data
Deplacement	5.670 t
Længde	79,3 m
Bredde	16,5 m
Dybgang	6,8 m
Fremdrift	Maskineri: 3.370 HK, 8 kedler, én skrue.; Sejl: Fuldrigget
Fart	12,3 knob
Panser	229 mm smedejern (max) sidepanser; 76 mm (max) panserdæk
Besætning	452
Artilleri	2 styk 25,4 cm,; 7 styk 22,9 cm,; 6 styk 87 mm,; Revolverkanoner tilføjet i 1881
Torpedoer	I 1881 udstyret med 4 torpedoapparater

Den engelske panserkrydser Shannon var Royal Navy's svar på den russiske General Admiral. På grund af sin relativt lave fart var den ikke noget vellykket skib, og den var kun udrustet nogle få gange. Dens problem var, at den var for svag til at indgå i en formation af panserskibe og for langsom til krydsertjeneste. Shannon var det sidste engelske panserskib, der havde skruen anbragt i en sænkebrønd. Navnet Shannon henviser til den længste flod i Irland, der på den tid var en del af Det forenede kongerige Storbritannien og Irland. Shannon var det ottende af ni skibe i Royal Navy med dette navn.

Tjeneste redigér

Shannon fik kun kort aktiv tjenestetid i den engelske flåde, primært i form af udsendelse til Stillehavseskadren fra 1879 til 1881. Eskadren var baseret i Esquimalt på Vancouver Island i Canada, og på grund af den lange afstand til England havde skibets kaptajn forbud mod at prøveskyde sine 25,4 cm kanoner, fordi der ikke fandtes lager af ammunition til dem på basen. Shannon blev allerede i 1883 overført til kystvagten. Flyttet til reserven i 1893 og udgået i 1899.

Kilder redigér

Roger Chesneau, Eugène M. Koleśnik, N. J. M. Campbell. Conway's All The World's Fighting Ships 1860-1905, Udgivet 1979, ISBN 0-8317-0302-4
Oscar Parkes. British Battleships, 4. udgave 1973, ISBN 0-85422-002-X