Hans Bøgh-Sørensen
Hans Bøgh-Sørensen er en dansk erhvervsmand[1] [2] [3] Han er kendt som ejer og grundlægger af medicinalvirksomheden Orifarm sammen med sin hustru, Birgitte Bøgh-Sørensen. Derudover varetager han flere bestyrelsesposter, bl.a. som bestyrelsesmedlem af Chief Executives Organization i Washington, USA.[4]
Hans Bøgh-Sørensen | |
---|---|
Født | 20. februar 1956 |
Nationalitet | Dansk |
Bopæl | Odense/København, Danmark |
Forældre | Asbjørn og Elin Bøgh-Sørensen |
Ægtefælle | Birgitte Bøgh-Sørensen |
Børn | Christian Bøgh-Sørensen (f. 1993), Anne-Charlotte Bøgh-Sørensen (f. 1995), Andreas Bøgh-Sørensen (f. 2000) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universität Sankt Gallen (HSG) |
Beskæftigelse | Erhvervsmand |
Kendt for | Ejer og grundlægger af medicinalvirksomheden Orifarm |
Hans Bøgh-Sørensen er i dag kendt som ejer og grundlægger af medicinalvirksomheden Orifarm sammen med sin hustru, Birgitte Bøgh-Sørensen.[5]
Privatliv og opvækst redigér
Hans Bøgh-Sørensen voksede op på Midtfyn som søn af Elin og Asbjørn Bøgh-Sørensen. Faderen ejede og drev juicefabrikken Rimi A/S i Ringe, som blev grundlagt af Hans Bøgh-Sørensens farfar, Carl Bøgh-Sørensen.[5]
Hans Bøgh-Sørensen er desuden alumne fra Harvard University’s President Leadership Program.
I 1982 kom Hans Bøgh-Sørensen hjem til Danmark for at indtræde som underdirektør i familiens juice-virksomhed.[6] Tilbage i Danmark mødte han sin hustru Birgitte Bøgh-Sørensen, som dengang arbejdede som produktudviklingschef hos De Danske Spritfabrikker[7]. Parret blev gift i 1993 og bor i dag i Odense/København. Sammen har de børnene Christian, Anne-Charlotte og Andreas.[7]
Hans Bøgh-Sørensen har en stor personlig interesse for jagt, skisport og biler. Han er dedikeret Ferrari-entusiast og ejer flere banesportsvogne, bl.a. en Ferrari 599 XX Evo.[8][9] Endelig er Hans Bøgh-Sørensen interesseret i kunst og har været bestyrelsesmedlem i Kunsthallen Brandts i Odense (2010-2017).[10]
Karriere redigér
Allerede som ung var Hans Bøgh-Sørensen involveret i familiens juice-virksomhed, Rimi A/S, og som 16-årig overtog han 30 procent af virksomheden.[11]
I 1982 returnerede han fra et job i Mærsk Data for at indtræde som underdirektør i familiens juice-virksomhed. Denne stilling besad han, indtil han i 1987 overgik til ejer og administrerende direktør.[6]
Efter en årrække i Rimi A/S valgte Hans Bøgh-Sørensen i 1993 at sælge sine aktier i familievirksomheden i forbindelse med fusionen af Rimi A/S, som på dette tidspunkt gik under navnet Ripella A/S, og Rynkeby A/S. Virksomheden er senere blevet til Rynkeby Foods.[12]
Hans Bøgh-Sørensen etablerede i 1994 medicinalvirksomheden Orifarm.[12]
I 2019 trådte han tilbage som administrerende direktør for Orifarm efter mere end 25 år ved roret. Han fortsatte som bestyrelsesformand og er stadig aktiv i virksomheden.[13][14]
Hans Bøgh-Sørensen påbegyndte i 2016 et generationsskifte, som betyder, at Birgitte og Hans Bøgh-Sørensens tre børn nu sidder på 90 pct. af ejerskabet i familiens holdingselskab, Habico Holding A/S.[15] Hver af de tre børn ejer 30 pct. af aktiekapitalen, mens Hans Bøgh-Sørensen ejer de resterende 10 pct. Hans Bøgh-Sørensen besidder desuden fortsat majoritetsstemmerne.[15]
I gennem hele sin karriere har Hans Bøgh-Sørensen engageret sig i en lang række forskellige tillidshverv. Han har blandt andet besiddet poster såsom bestyrelsesformand i henholdsvis Odense Kommunes Erhvervsråd (2003-2007)[16] samt European Association of Euro-Pharmaceutical Companies (EAEPC) (1997-2017), som han også er medstifter af.[4] [17] I 2000 modtog Hans Bøgh-Sørensen prisen som Entrepreneur of the Year, Danmark og i 2008 Tietgenprisen.[18][19]
Referencer redigér
- ^ https://www.habicoinvest.com/
- ^ https://hanswineclub.dk/about-us/
- ^ https://www.orifarm.com/dk/om-os
- ^ a b https://fyens.dk/forside/aeblejuice-skabte-hans-medicinkoncern
- ^ a b https://fyens.dk/erhverv/og-hans-boegh-soerensen
- ^ a b https://fyens.dk/navne/han-faar-ting-til-at-gro
- ^ a b https://fyens.dk/navne/kvinden-bag-orifarm
- ^ https://fyens.dk/erhverv/milliardaerpar-bag-kaempestor-fynsk-succes-vi-vil-altid-vaere-de-bedste-det-ligger-i-vores-gener
- ^ "Royal Flush". www.ferrari.com (engelsk). Hentet 2024-03-12.
- ^ https://www.odense.dk/presse/pressemeddelelser/pressemeddelelser-2017/brandts-i-odense-har-ny-bestyrelse-paa-plads
- ^ https://fyens.dk/erhverv/jeg-goer-ikke-som-far-2022-12-22
- ^ a b https://fyens.dk/erhverv/og-hans-boegh-soerensen
- ^ https://www.orifarm.com/news-and-media/orifarm-reports-growth-in-a-challenging-year/
- ^ https://medwatch.dk/Mennesker/article16557285.ece
- ^ a b https://finans.dk/erhverv/ECE12470450/medicinmilliardaer-overdrager-stor-aktiepost-til-sine-tre-boern/
- ^ https://faa.dk/forside/ny-i-spidsen-for-vaekst
- ^ https://faa.dk/forside/ny-i-spidsen-for-vaekst
- ^ https://www.ey.com/da_dk/eoy/tidligere-vindere
- ^ https://fynskerhverv.dk/tidligere-modtagere-tietgenprisen/