Hans Ivar Staal

blandt hovedkræfterne i etableringen af Skamlingsbankeselskabet

Hans Ivar Staal (17961861) var en af hovedkræfterne i etableringen af Skamlingsbankeselskabet. Han stod sammen med Laurids Skau i spidsen for opkøbet af Skamlingsbanken (Højskamling ved Grønninghoved). Han var søn af P. D. Bruuns søskendebarn, Anne Marie Bruun og Tolder og justitsraad i Fredericia Niels Staal, og møller på Torning Mølle 1830-61. Endvidere arbejdede han for den danske sag i Nordslesvig.[1]

Staal var gift med Johanne Hansen fra Fredericia og i Fredericia arbejde han som farver[2] og først senere hen som møller ved Torning Mølle mellem Christiansfeld og Aller.

Hans Ivar Staals navn er indhugget på Skamlingsbankestøtten, sammen med 17 andre sønderjyders navne, som en tak for hans indsats.[3]

Kilder og referencer redigér

  1. ^ www.tidsskrift.dk Arkiveret 6. marts 2019 hos Wayback Machine Jyske Samlinger, Bind 4. række, 1 (1911 – 1914) – II. Side 160 til 163. Artikel om P. D. Bruun og A. S. Ørsted. Hentet 27-11-2010.
  2. ^ www.ddd.dda.dk Infoseddel fra Dansk Demografisk DatabaseStatens Arkivers hjemmeside. Hentet 26-11-2010.
  3. ^ www.dis-danmark.dk Forum indlæg på www.dis-danmark.dk. Hentet 22-11-2010.