Hans Jessen Søhane

velstående handelsmand i Ribe (1532-1604)

Hans Jessen Søhane (født 25. november 1532 i Ribe, død 12. december 1604 sammesteds) var en velstående handelsmand i Ribe.[1] Han var rådmand fra 1578 og til sin død.[1]

Hans Jessen Søhane
Født 25. november 1532 Rediger på Wikidata
Ribe, Danmark Rediger på Wikidata
Død 12. december 1604 (72 år) Rediger på Wikidata
Ribe, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Handelsmand Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Sandsten med Hans Jensen (Søhane) bomærke

Søhanes bomærke ses i en sandsten i porten ved Overdammen 12. H.I. står for Hans Jensen.[2] 1604 menes dog at stå for det år bygningen blev opført og ikke Søhanes dødsår.[2]

I 1573 blev et af Søhanes handelsskibe overfaldet på Vesterhavet af nogle pirater. Datoen er ukendt, men 10. august 1573 er der en fortegnelse over et sørøverskib, som Søhane har erobret mellem Ribe og Hamborg. I forbindelsen med erobringen, registreres syv Ribe sværd, som skulle være del af det piraterne havde erobret fra Søhanes handelsskib.[3]

Begivenheden er en del af den fortælling, der har lagt navn til Hovedengen i Ribe og begivenheden gav ham også tilnavnet Søhane.[kilde mangler]

Om aftenen d. 11. december 1604 findes Hans Jessen Søhane dybt såret og dagen efter dør han af sine sår. 10 dage senere henrettes Hans Andersen Klyne for mordet. Motivet for mordet er ukendt.[1]

Søhanes Epitafium ses i Ribe Domkirke.[kilde mangler]

Referencer redigér

  1. ^ a b c Hans Jessen Søhane: http://eop.dk/5191.htm
  2. ^ a b Bevaringsplanen af 1969 for Ribe af Hans Henrik Engqvist
  3. ^ Fra Ribe Amt, 1959, Antikvarer i det gamle Ribe, Victor Hermansen