Hastighedsrekorden for tog i Danmark

Hastighedsrekorden for tog i Danmark er senest sat onsdag eftermiddag den 7. november 2018den nye bane København-Køge Nord-Ringsted, hvor hastigheden nåede op på 255,6 km/t. Rekorden fandt sted som del af en række testkørsler udført for Banedanmark på den nye højhastighedsbane. Testtoget bestod af to Siemens Taurus-lokomotiver og tre målevogne - sidstnævnte fra DB Systemtechnik. De to lokomotiver var stillet til rådighed af henholdsvis DB og Hector Rail.

Hector Rail Siemens Taurus 242.502, der anvendtes til testkørslerne i Danmark i 2016 og 2018

Den tidligere rekord blev sat natten til tirsdag den 22. marts 2016Storebæltsforbindelsens vestbro, hvor hastigheden nåede op på 235,8 km/t. Rekorden fandt sted som del af en række testkørsler, der skulle afprøve køreledningsanlæggets formåen. Testtoget bestod ligesom i 2018 af to Siemens Taurus-lokomotiver og en målevogn.

I 1990'erne lød rekorderne på 204 og 208 km/t for testkørsel med henholdsvis DSB's dieseldrevne IC3 og det elektriske IR4. I 1978 slog et af DSB's MZ IV-lokomotiver hastighedsrekord på Vestfyn, da hastigheden i en testkørsel nåede op på 191 km/t. I 1935 slog DSB's MS-lyntog hastighedsrekord i Danmark, da toget i test nåede en fart på 162 km/t.

Historie redigér

2018 (Taurus) redigér

 
Testtoget mellem Avedøre Havnevej og Brøndbyøstervej i november 2018

Den seneste hastighedsrekord for tog i Danmark er sat fredag eftermiddag den 2. november 2018 på den nye bane mellem Ringsted og Køge Nord, hvor hastigheden uofficielt[bør uddybes] nåede op på 255,6 km/t.[1] Rekorden fandt sted som del af en række testkørsler på den nye København-Køge-Ringsted-bane. Testtoget bestod af to Siemens Taurus-lokomotiver og tre målevogne - sidstnævnte fra DB Systemtechnik. De to lokomotiver var stillet til rådighed af henholdsvis DB og Hector Rail.

Der var ligesom i 2016 tale om disse to lokomotiver:[2]

2016 (Taurus) redigér

Natten til tirsdag den 22. marts 2016 sattes der ny hastighedsrekord for tog i Danmark, da et testtog på Storebæltsforbindelsens vestbro nåede op på en hastighed af 235,8 km/t.[3]

Rekorden blev sat som del af en række testkørsler, der skulle afprøve køreledningsanlægget og vise, om det er sikkert at køre med op til 230 km/t på jernbanestrækningen.[4] Ifølge Kristian Madsen, chef for Sund & Bælts jernbanetekniske anlæg, var baggrunden for testkørslerne, at der i fremtiden formentlig skal køres hurtigere med tog mellem storbyerne. Endvidere foregik testkørslerne for at vedligeholde og fremtidssikre banen.[4]

Testene blev organiseret af den danske infrastrukturforvalter, Banedanmark,[5] med Hector Rail som jernbanevirksomhed.[6]

Testtoget bestod af to Taurus-lokomotiver og en målevogn, som var ankommet fra Tyskland og Sverige.[4]

Der var tale om disse to lokomotiver:[7][8]

  • DB 182 506
  • Hector Rail 242 502

1998 (IR4) redigér

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

1991 (IC3) redigér

Den 22. oktober 1991 slog IC3-togsæt MF 5006 dansk hastighedsrekord for tog med 204,6 km/t mellem Aarup og Middelfart.[9][10][11]

1978 (MZ IV) redigér

I september 1978 opnåede et af DSB's MZ IV-lokomotiver 191 km/t i test også mellem Aarup og Middelfart.[12]

1935 (MS-lyntoget) redigér

I 1935 kørte et MS-lyntog 162 km/t i test ved Vigerslev.

Litteratur redigér

  • Poulsen, John (2010), Fra lyntog til InterCity - historien om landsdelstrafikken i Danmark gennem 75 år, Banebøger ISBN 87-91434-26-2, ISBN 978-87-91434-26-6

Referencer redigér

  1. ^ Jernbanen (tidsskrift) nr. 6, december 2018, side 7, 2. spalte
  2. ^ "The Ringstedbane test train with Hector Rail and DB Systemtechnik". railcolornews.com (engelsk). 2. november 2018. Hentet 2. november 2018.
  3. ^ "Hector Rail takes speed record on rail in Denmark". transportweekly.com (engelsk). 23. marts 2016. Hentet 25. marts 2016.
  4. ^ a b c "Testkørsel med 230 km/t på Storebælts jernbane". sundogbaelt.dk. 17. marts 2016. Arkiveret fra originalen 28. marts 2016. Hentet 25. marts 2016.
  5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. august 2016. Hentet 11. maj 2016.
  6. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 12. juli 2016. Hentet 11. maj 2016.
  7. ^ "Taurus i DK". jernbanen.dk. 11. marts 2016. Hentet 25. marts 2016.
  8. ^ "Fortkörning med Taurus Tinglev och Rødekro?". jernbanen.dk. 11. marts 2016. Hentet 25. marts 2016.
  9. ^ Lyntog og togsæt - IC3 | Jernbanen.dk Hentet den 19. februar 2013
  10. ^ Aarup Station | My1287.dk Hentet den 19. februar 2013
  11. ^ Poulsen (2010) s. 117
  12. ^ "DSB bladet 1988 prøvekørsler på Fyn". Jernbanen.dk forum. 30. marts 2015. Hentet 25. marts 2016.

Eksterne henvisninger redigér