Hugo Larsen

dansk maler (1875-1950)

Hugo Valdemar Larsen (23. september 1875 i København25. december 1950 sammesteds) var dansk maler, impressionist og realist.

Hugo Larsen
Hugo Larsens grav på Holmens Kirkegård
Personlig information
Født 23. september 1875 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 25. december 1950 (75 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Holmens Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Sophus Vermehren, Frants Henningsen Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Arbejdssted København Rediger på Wikidata
Genre Portræt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Sceneri med æsler af Hugo Larsen (1906)

Han blev uddannet på Kunstakademiet under Frants Henningsen og Otto Bache. Han debuterede på Charlottenborg Forårsudstilling i 1899 og udstillede her med enkelte mellemrum til 1915.

Hugo Larsen blev først kendt for en række billeder fra den jyske alhede, hvor han skildrede en koloni af straffefanger, som arbejdede på opdyrkning af heden. Den største betydning fik hans malerier og tegninger fra Dansk Vestindien, hvor han opholdt sig fra februar 1904 til august 1907. Hans impressionistiske landskaber herfra og specielt de indfølte skildringer af den farvede lokalbefolknings hverdag i tropekolonien er unikke og udgør højdepunktet i hans karriere.

Efter 1915 brød Hugo Larsen med Charlottenborg i protest mod censurkomiteens vilkårlighed, og han udstillede herefter kun i andre sammenhænge.

Gennem hele karrieren var Hugo Larsen en efterspurgt portrætmaler, og han var en yndet gæst på en række danske herregårde, hvor han portrætterede ejerne og deres familier.

Han er begravet på Holmens Kirkegård.

I 2006 fandt en separatudstilling af hans værker fra Dansk Vestindien sted på Øregaard Museum[1] og siden på Handels- og Søfartsmuseet i Helsingør.

Litteratur redigér

  • Rostock, Xenius. Hugo Larsen – Dansk Vestindiens uovertrufne maler, Dansk Nutidskunsts Forlag, København 1950.
  • Tuxen, Jan. Straffefangerne på Alheden, Viborgbogen 2005 pp. 60-68, Viborg Stiftsmuseum, 2005.
  • Sandberg, Jane et al. Hugo Larsen i Dansk Vestindien 1904-1907, Øregaard Museum, 2006.

Eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ Sandberg, Jane et al. Hugo Larsen i Dansk Vestindien 1904-1907, Øregaard Museum, 2006