Hulduen (Columba oenas) er en duefugl, der lever i Europa og det vestlige Asien. Dens levested er typisk ældre løvskov, hvor den kan finde redehuller, dog kan den også ses i klitområder, hvor den yngler i kaninhuller. Ofte er den under trækket i selskab med den almindelige ringdue.

Huldue
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Columbiformes (Duefugle)
Familie Columbidae (Egentlige duer)
Slægt Columba
Art C. oenas
Videnskabeligt artsnavn
Columba oenas
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse
Columba oenas

Arten er en fåtallig dansk ynglefugl, men er temmelig almindelig som trækgæst. Den er fredet.

Kendetegn redigér

Hulduen har en rimelig ensfarvet, blålig fjerdragt med en grønlig plet på halsen og to sorte striber på hver vinge. Den bliver 32-34 cm lang og har en forholdsvis kort hale. Den kan forveksles med tamduer. Ringduen er væsentlig større, har hvide vingefelter samt for voksne en tydelig, hvid ring om halsen.

Ynglepladser redigér

Hulduen foretrækker at yngle på grænsen mellem skov og opdyrkede marker, hvor den finder redehuller i træer eller benytter sig af opsatte redekasser. Den parrer sig første gang i 1-års alderen og lægger to æg i midten af april. Rugetiden varer typisk 17-18 dage og ungerne er flyvefærdige 20-30 dage gamle. I alt udruges årligt to-tre kuld i Danmark.

Føde redigér

Hulduens føde består hovedsageligt at planter, bl.a. bær, frø, agern og grønne blade.[1]

Noter redigér

  1. ^ Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, side 270. 1987. ISBN 87-12-01619-5.

Kilde/Eksterne Henvisninger redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til:
 Spire
Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.