Idar-Oberstein er en by i bjergkæden Hunsrück i delstaten Rheinland-Pfalz i Tyskland. Den ligger i Landkreis Birkenfeld og er sammenvokset af de to byer Idar og Oberstein. Byen er kendt i hele Tyskland som smykkebyen (Die Schmuckstadt) for sin centrale plads i europæisk smykkeindustri og er også garnisonsby.

Idar-Oberstein
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Idar-Oberstein
Coat of arms of Idar-Oberstein
Idar-Oberstein ligger i Tyskland
Idar-Oberstein
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Rheinland-Pfalz
Kreis Birkenfeld
Borgmester Bruno Zimmer (SPD)
Statistiske data
Areal 91,56 km²
Højde 300 m
Indbyggere 28.323 (31/12/2018)
 - Tæthed 309 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade BIR
Postnr. 55743
Tlf.-forvalg 06781, 06784
Koordinater 49°42′41″N 7°18′47″Ø / 49.71139°N 7.31306°Ø / 49.71139; 7.31306Koordinater: 49°42′41″N 7°18′47″Ø / 49.71139°N 7.31306°Ø / 49.71139; 7.31306
Hjemmeside www.idar-oberstein.de
Beliggenhed af byen Idar-Oberstein i Landkreis Birkenfeld
Kort
Kort
Panoramabillede over byen.

Universität Mainz driver et centralsygehus med høj ekspertise indenfor blandt andet knoglemarvstransplantation og hæmatologi. Fachhochschule Trier har oprettet et studium i smykkedesign, Europas eneste videnskabelige højskolestudium i faget.

Idar-Oberstein har 30.759 indbyggere (2009) og ligger på en skråning i den sydlige del af bjergkæden Hunsrück i 200-450 meters højde over havet. Floden Nahe har sit udspring her og løber gennem byen. Middeltemperaturen (1961-90) i januar er 16,9*C, mens temperaturerne i december, januar og februar ligger omkring frysepunktet .

I 1974 åbnede den tyske nationale ædelstensbørs (Deutsche Diamant- und Edelsteinsbörse e. V) i byen. Den er en af verdens 25 diamantbørser og var verdens første børs for omsætning af smykkeædelstene, da den åbnede.

Områdets vigtigste stenarter er agat, jaspis og bjergkrystal.

Historie redigér

Slottet Schloss Oberstein er fra 1325, og byen var et vigtigt militært støttepunkt. I senmiddelalderen blev den berømte Felsenkirche bygget ind i bjergsiden over byen på resterne af en borg, opført i 1482.

Både Idar og Oberstein fremtræder som vigtige byområder omkring 1790, og tilvirkingen af lokale ædelsten i smykker havde været vigtig i længere tid. Nær 1800 var smykkeindustrien i nedgang, der var til tider hungersnød i Hunsrück, og mange udvandrede. Flere af byens håndværkere emigrerede til Brasilien og slog sig op som ædelstensarbejdere der, og der blev senere importeret sten fra Brasilien til Idar-Oberstein.

I 1827 gjorde udvandrere fra Idar-Oberstein verdens hidtil største fund af ædelstenen agat, i Rio Grande do Sul i Brasilien, og importen af råædelsten herfra begyndte i 1834.

I næsten 200 år har skiftevis franske og tyske militærafdelinger været stationeret i Idar-Oberstein. Her har det tyske forsvars artilleriskole (Artillerieschule) ligget siden 1956.

Partierne CDU og SPD har på skift haft flertal i kommunen. Fra 1. marts 2007 har Bruno Zimmer (SPD) været borgmester.

Den amerikanske skuespiller Bruce Willis er æresborger og specialambassadør for Idar-Oberstein, hvori han også er født. Næstnestor i SPDs gruppe i Forbundsdagen (Bundestag), Elke Ferner, er født i Idar-Oberstein.

Eksterne links redigér