Wikipedia

Irlands historie 1801-1922

Artiklen indgår i en serie om Irlands historie

Fra 1801 til 1922 var Irland en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland (UK). Irland blev næsten styret direkte fra det britiske parlament i London. Irland kæmpede med store økonomiske problemer som kartoffelpesten i 1840'erne. Der foregik i den sidste del af det 19. århundrede en energisk, men forgæves, kamp for irsk hjemmestyre, der blev overskygget af en moderat nationalisme af militante separatister.

I 1922, efter afslutningen på Den irske uafhængighedskrig, udtrådte 26 sydlige og vestlige grevskaber fra det Forenede Kongerige og dannede Den Irske Fristat. De seks nordøstlige grevskaber, der blev til Nordirland, blev i Det forenede Kongerige.

Unionsloven og katolsk frigørelse redigér

Irland begyndte det 19.århundrede påvirket af den irske opstand i 1798. Fanger blev stadig deporteret til Australien, og der var stadig sporadiske kampe i Wicklow. I 1803 var der sågar endnu en mislykket opstand anført af Robert Emmet. Unionsloven i 1800, der forfatningsmæssigt gjorde Irland en del af den britiske stat, var et forsøg på at imødekomme kritikken bag opstanden i 1798[1] og at forebygge, at der skulle opstå en base, der kunne destabilisere Storbritannien ved en udenlandsk invasion.

I 1800 vedtog det irske og det britiske parlament Unionsloven, der fra 1.januar 1801 nedlagde den lovgivende forsamling i Irland og forenede kongeriget Irland med kongeriget Storbritannien i det forenede kongerige Storbritannien og Irland. Efter et forsøg blev loven vedtaget, efter bestikkelse af parlamentsmedlemmer i begge kamre, der fik adelstitler og andre "opmuntringer".[2]

Irland blev nu regeret af myndigheder udpeget i London. Det gjaldt vicekongen af Irland (Lord Lieutenant of Ireland), der blev udpeget af kongen. Den engelske premierminister valgte premierministeren i Irland (Chief Secretary of Ireland). I løbet af det 19. århundrede overtog det britiske parlament kongens tidligere udøvende og lovgivende funktion i regeringen. Derfor blev den ledende premierminister vigtigere end den vicekongen, der blev symbolsk. Efter nedlæggelsen af det irske parlament blev irere valgt til parlamentet i Westminster. Den britiske administration "Dublin Castle" forblev til 1922 domineret af protestanter til den irske uafhængighed.

Grunden til, at Unionen forekom mange katolikker tiltrækkende, var, at der blev lovet afskaffelse af straffeloven, der diskriminerede katolikker, og katolsk frigørelse. Kong George III satte imidlertid en stopper for løfterne, da han ikke ville godkende katolsk frigørelse, der gik mod hans kroningsed, hvor han havde lovet at beskytte den anglikanske kirke. En kampagne anført af advokaten og politikeren Daniel O´Connell og hans Katolske Selskab førte til, at den katolske frigørelse opnåede indrømmelser i 1829, så katolikker kunne sidde i parlamentet. Et Ophævelse-Selskabet, under ledelse af O´Connell fortsatte arbejdet for ophævelse af unionsloven og for reetablering af irsk selvstyre, men uden held. O´Connells politiske midler var overvejende fredelige med masseforsamlinger for at vise tilslutningen. Selv om O´Connell ikke fik genetableret det irske selvstyre, høstede han politiske frugter i kraft af etableringen af lokalt selvstyre i provinser og grevskaber og fik indført fattigdomslove.[3]

Den Store Hungersnød redigér

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Det unge uerfarne Irland/ Det irske Forbund redigér

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Jordbevægelsen og landbrugets genopståen redigér

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Hjemmestyrebevægelsen redigér

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Social- og arbejdskonflikter redigér

Omend nationalisme var det dominerende tema i irsk politi, var sociale og økonomiske spørgsmål langt fra fraværende og blev aktuelle i de første årtier af det 20. århundrede. Dublin var en by, der var præget af ekstrem fattigdom og rigdom, med nogle af de værste slumområder i det britiske imperium. Byen havde et af verdens største "luderkvarterer" Monto (efter dets centrale gade Mountgomery Street i den nordlige del af byen).

Arbejdsløsheden var høj og lønninger og arbejdsforhold ringe i Irland. Som reaktion dannede socialister som James Larkin og James Connolly fagforeninger efter syndikalistiske principper. I Belfast var der i 1907 en omfattende strejke blandt havnearbejderne organiseret af Larkin med 10.000 strejkende og politi, der gjorde mytteri. Et sjældent tilfælde af mobilisering på tværs af nationalister og unionister i Ulster.

Militant Separatisme redigér

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Påskeopstanden 1916 redigér

  Uddybende artikel: Påskeopstanden 1916
  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Uafhængighedskrigen 1919-21 redigér

  Uddybende artikel: Den irske uafhængighedskrig

Irlands udenrigspolitiske situation efter 1922 redigér

I 1921 lykkedes det Sinn Féin at gennemtvinge en anglo-irsk traktat, som medførte, at den sydlige del af Irland kunne frigøre sig fra den britiske krone i 1922. Forholdet til briterne efter fristatens oprettelse var stadig uafklaret, dette havde den konsekvens, at Irland stadig var bundet til det britiske imperium grundet Commonwealth. Partiet Fianna Fail begyndte i løbet af 1930'erne at gennemføre nye politiske tiltag, som udmundede i en ny grundlovsændring den 14. juni 1937. Den nye grundlovsændring var den endelige frigørelse fra det britiske imperium, og medførte at E. De Valera udskrev valg og folkeafstemning. Det medførte, at Irland nu stod i en anderledes udenrigspolitisk situation. Som konsekvens af løsrivelsen fra Storbritannien skulle Irland nu stå på egne ben økonomisk set, og søgte derfor om medlemskab i NATO op til flere gange. Første gang Irland søgte om medlemskab var i 1949, hvor deres betingelse var en løsning af delingen af øen. Deres medlemskab blev dog afvist af både briterne og amerikanerne, men dette stoppede ikke Irland, som igen søgte om medlemskab under Koreakrigen. En af de vigtigste årsager til, at Irlands medlemskab blev afvist, var konflikten med Nordirland. Konflikten spillede en stor rolle for Irlands forhold til resten af Europa - især forholdet til briterne, som dog kun er blevet forbedret med tiden i form af traktater.

Efter at være blevet afvist valgte Irland i 1955 at søge om medlemskab i FN, hvor det irske folk gjorde det klart, at man ikke ville stille sig på nogen side under den kolde krig. Optagelsen i FN fik en stor betydning for den udenrigspolitiske situation senere, og allerede i 1956 blev Irlands udtalelser sat på prøvelse, da afkolonisering kom på FN's program. I 1959 blev der igen udskrevet valg, og dette valg skulle senere ende med en stor betydning for Irlands udenrigspolitiske position. Ved valget kom Sean Lemass til magten, og som konsekvens af magtovertagelsen satte Lemass en ny dagsorden, hvor første mål var afbalancering af statsbudgettet, herefter blev en irsk-engelsk handelsaftale indført i 1961, hvilket var et stort skridt på vejen mod et samarbejde med Storbritannien efter handelskonflikten i 1931. Lemass gik ind for et europæisk Irland, som skulle have en betydningsfuld plads i Europa. Dette ønske resulterede i, at Irland blev optaget i det nuværende EU i 1973, hvilket var efter Lemass regeringstid sluttede. I modsætning til den daværende protestantiske politiske retning, havde Lemass præget Irland i en international retning, hvilket også havde stor gavn økonomisk set, hvor Irland oplevede økonomisk vækst i 60'erne.

Lemass regeringsperiode endte i 1962, men hans politiske formåen havde stor betydning for den efterfølgende politik. De følgende år frem til år 2000 udviklede det irske samfund sig i en drastisk globaliseret retning. Kvinderne kom på arbejdsmarkedet og familieplanlægning blev et alment samtaleemne, hvor at prævention spillede en stor rolle. Denne udviklingen belyser også frigørelsen fra den katolske kirke, som var stærkt imod prævention. Alt i alt har Irland udviklet sig i en globaliseret retning efter år 1922.

Demografiske ændringer redigér

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Se også redigér

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Noter og henvisninger redigér

  1. ^ "Irish Rebellion". Britannica Online. 2008. Hentet 2008-05-11.
  2. ^ Alan J. Ward, The Irish Constitutional Tradition p.28.
  3. ^ "Daniel O'Connell". Bookrags. 2008. Hentet 2008-06-26.

Nutidsbibliografi redigér

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Ekstra læsning redigér

  • The life of John Mitchel, William Dillon, (London, 1888) 2 Vols. (engelsk)
  • Life of John Mitchel, P. A. Sillard, James Duffy and Co., Ltd 1908 (engelsk)
  • John Mitchel, P. S. O'Hegarty, Maunsel & Company, Ltd 1917 (engelsk)
  • Irish Mitchel, Seamus MacCall, Thomas Nelson and Sons Ltd 1938 (engelsk)
  • John Mitchel First Felon for Ireland, Edited By Brian O'Higgins, Brian O'Higgins 1947 (engelsk)
  • John Mitchel Noted Irish Lives, Louis J. Walsh, The Talbot Press Ltd 1934 (engelsk)
  • John Mitchel, A Cause Too Many, Aidan Hegarty, Camlane Press (engelsk)
  • Life of John Martin, P. A. Sillard, James Duffy & Co., Ltd 1901. (engelsk)
  • The Politics of Irish Literature: from Thomas Davis to W.B. Yeats, Malcolm Brown, Allen & Unwin, 1973. (engelsk)
  • Thomas Davis, The Thinker and Teacher, Arthur Griffith, M.H. Gill & Son 1922. (engelsk)
  • Brigadier-General Thomas Francis Meagher His Political and Military Career,Capt. W. F. Lyons, Burns Oates & Washbourne Limited 1869 (engelsk)
  • Young Ireland and 1848, Dennis Gwynn, Cork University Press 1949. (engelsk)
  • Daniel O'Connell The Irish Liberator, Dennis Gwynn, Hutchinson & Co, Ltd. (engelsk)
  • O'Connell Davis and the Collages Bill, Dennis Gwynn, Cork University Press 1948. (engelsk)
  • Smith O’Brien and the “Secession”, Dennis Gwynn, Cork University Press (engelsk)
  • Meagher of The Sword, Edited By Arthur Griffith, M. H. Gill & Son, Ltd. 1916. (engelsk)
  • Young Irelander Abroad The Diary of Charles Hart, Edited by Brendan O'Cathaoir, University Press. (engelsk)
  • Rossa's Recollections 1838 to 1898, Intro by Sean O'Luing, The Lyons Press 2004. (engelsk)
  • Labour in Ireland, James Connolly, Fleet Street 1910. (engelsk)
  • The Re-Conquest of Ireland, James Connolly, Fleet Street 1915. (engelsk)
  • Thomas Davis: Essays and Poems, Centenary Memoir, M. H Gill, M.H. Gill & Son, Ltd MCMXLV. (engelsk)
  • The Fenians in Context Irish Politics & Society 1848-82, R. V. Comerford, Wolfhound Press 1998 (engelsk)
  • William Smith O'Brien and the Young Ireland Rebellion of 1848, Robert Sloan, Four Courts Press 2000 (engelsk)
  • Ireland Her Own, T. A. Jackson, Lawrence & Wishart Ltd 1976. (engelsk)
  • Life and Times of Daniel O'Connell, T. C. Luby, Cameron & Ferguson. (engelsk)
  • Young Ireland, T. F. O'Sullivan, The Kerryman Ltd. 1945. (engelsk)
  • Irish Rebel John Devoy and America's Fight for Irish Freedom, Terry Golway, St. Martin's Griffin 1998. (engelsk)
  • Paddy's Lament Ireland 1846-1847 Prelude to Hatred, Thomas Gallagher, Poolbeg 1994. (engelsk)
  • The Great Shame, Thomas Keneally, Anchor Books 1999. (engelsk)
  • James Fintan Lalor, Thomas, P. O'Neill, Golden Publications 2003. (engelsk)
  • Charles Gavan Duffy: Conversations With Carlyle (1892), with Introduction, Stray Thoughts On Young Ireland, by Brendan (engelsk)
  • Clifford, Athol Books, Belfast, ISBN 0-85034-114-0. (Pg. 32 Titled, Foster's account of Young Ireland.) (engelsk)
  • Envoi, Taking Leave of Roy Foster, by Brendan Clifford and Julianne Herlihy, Aubane Historical Society, Cork. (engelsk)
  • Michael Collins, The Man Who Won The War, T. Ryle Dwyer, Mercier Press, Ireland 1990 (engelsk)
  • A History of Ireland, Mike Cronin, Palgrave Publishers Ltd. 2002 (engelsk)
  • The Falcon Family, or, Young Ireland, by M. W. Savage, London, 1845. (An Gorta Mor) Quinnipiac University (engelsk)


 Spire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Irlands_historie_1801-1922&oldid=11610924"