Isblåfugl (Polyommatus amandus) er en sommerfugl i blåfuglefamilien. Den er især udbredt i det østlige Europa og det vestlige Asien. I Danmark er den almindelig i Jylland, men sjælden på Øerne. Isblåfugl er stærkt knyttet til steder, hvor planten musevikke findes, det vil sige enge, strandenge, fugtige overdrev og grøfter. Den flyver i Danmark i en enkelt generation, der ses i juni og juli.

Isblåfugl
Isblåfugl. Foto: D.Makavičius
Isblåfugl.
Foto: D.Makavičius
Bevaringsstatus

Næsten truet (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Arthropoda (Leddyr)
Klasse Insecta (Insekter)
Orden Lepidoptera (Sommerfugle)
Familie Lycaenidae (Blåfuglefamilien)
Slægt Polyommatus
Art P. amandus
Videnskabeligt artsnavn
Polyommatus amandus
Schneider 1792
Hjælp til læsning af taksobokse

Arten blev første gang videnskabeligt beskrevet af den tyske zoolog Johann Gottlob Theaenus Schneider i 1792.

Beskrivelse redigér

Udseende redigér

Hannen er på oversiden skinnende isblå med markerede ribber ud mod den mørke søm, mens hunnen her er brun med orange sømpletter. På undersiden findes sorte og orange pletter, men til forskel fra almindelig blåfugl mangler den hvide kileformede plet.

Kilder/Henvisninger redigér

  1. ^ Helsing, F. (2019), "Dagsommerfugle", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 22. januar 2020