Ivar Næss

norsk arkitekt

Ivar Næss (født 25. marts 1878, død 10. august 1936) var en norsk arkitekt, der er kendt for at have tegnet en række skoler og andre offentlige bygninger.

Ivar Næss
Ivar Næss, ca. 1925
Personlig information
Født 25. marts 1878
Asker
Død 10. august 1936
Bærum
Nationalitet Norsk

Biografi redigér

Næss var i murerlære i 1892-1895. I 1893-1895 studerede han på Den kongelige tegneskole i Oslo og i 1900–1901 hos Victoria and Albert Museum i London. Han havde også en række stipendier og udlandsophold.

I 1896-1899 var Næss ansat hos Henrik Nissen i Oslo, og i 1902 arbejdede han en overgang som assistent i Charles Harrison Townsends arkitektfirma i London. Derefter åbnede han sin egen virksomhed i Oslo og vandt allerede samme år konkurrencen om tegning af Frogner kirke.

Næss arbejdede indenfor flere stilarter i historicismen. Frogner kirke er inspireret af middelalderen, mens nyklassicisme og norske arkitekturtraditioner fra 1700-tallet forekommer i andre bygninger. Derimod kendes der kun til et tilfælde af jugendstil: kommunehuset Elvarheim (1905) i Elverum, som brændte i 1940.

Næss tegnede også byejendomme og flere villaer, herunder sin egen. Som jernbanearkitekt stod han for stationsbygningerne på den øvre del af Treungenbanen (åbnet 1913) samt bygningen for lokaltrafik ved Oslos vestbanestasjon (1918–20). Derudover er han ikke mindst kendt for at have tegnet en række skoler, deriblandt folkeskoler og landbrugsskoler. Han tegnede også møbler, og han skrev om arkitektur.

Næss havde en række tillidshverv og blev tildelt flere udmærkelser.

Udvalgte værker redigér

Noter redigér

  1. ^ Arc!
  2. ^ Lokalhistoriewiki
  3. ^ "Hil.no". Arkiveret fra originalen 4. april 2013. Hentet 31. december 2016.

Kilder redigér