Jørgen Hvidemose (født 12. maj 1940) er en dansk kommunalpolitiker og tidligere fodboldtræner, der i 1983 førte Lyngby BK til det danske mesterskab. Han vandt desuden Landspokalturneringen med Lyngby i 1984 og 1985.

Jørgen Hvidemose
Personlig information
Fulde navn Jørgen Hvidemose
Født (1940-05-12)12. maj 1940
Danmark Rediger på Wikidata
Træner for
År Hold
1965–66 KFUMs Boldklub
1967–68 Brønshøj Boldklub
1969 Glostrup IC
1970-71 AB
1972-75 Lyngby BK
1976 Glostrup IF32
1977-79 Brøndby IF
1980 Glostrup IF32
1981-86 Lyngby BK
1987-88 Ølstykke FC
1989-90 KB
1991 B 1903
1996-2000 Danmark

Karriere som træner redigér

Jørgen Hvidemose slog igennem som træner i 1. division for AB som blot 30-årig i 1970. Klubben var kun et enkelt mål fra at vinde DM-guldet, som i stedet gik til B 1903 på sidste spilledag. I 1974 stod han i spidsen for Lyngby BK, da klubben rykkede op i 2. division, og i 1977 var han som træner med til at sikre Brøndby IF oprykning til 2. division. I alt nåede Jørgen Hvidemose i løbet af sin karriere at rykke op hele otte gange med en klub.

I 1981 vendte Jørgen Hvidemose tilbage som træner for Lyngby BK, og klubben vandt sølv i 1. division. To år senere vandt klubben sit første danske mesterskab, og Jørgen Hvidemose stod også i spidsen for holdet, da Lyngby BK vandt pokalfinalerne i både 1984 og 1985. I 1989 var han træner for KB, da klubben vandt 2. division.

I 1996 blev Jørgen Hvidemose landstræner for Danmarks kvindefodboldlandshold, der siden kvalificerede sig til EM-slutrunden 1997. I 1998 lykkedes det for kvindelandsholdet at kvalificere sig til VM 1999.

Titler som træner redigér

Politik redigér

I 1993 blev Jørgen Hvidemose valgt ind i byrådet i Ølstykke kommune for Socialdemokratiet. I 2005 blev han valgt til byrådet i Egedal Kommune, hvor han sad indtil 2013. Fra 2010 som løsgænger.

Eksterne henvisninger redigér