Jacob Lund Fisker

dansk astrofysiker og forfatter

Jacob Lund Fisker (født 1975[1]) er en dansk astrofysiker og forfatter. Han er kendt som ophavsmand til en filosofi om ekstremt tidlig pensionering, der har inspireret en livsstilsbevægelse.[2][3][4] Fisker har skrevet bogen Early Retirement Extreme, der diskuterer hvordan man bliver økonomisk uafhængig med en middelindkomst.[5]

Jacob Lund Fisker
Født 1975 (48-49 år)
Nationalitet Danmark Dansk
Bopæl Chicago, USA
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aarhus Universitet (cand.scient.)
Universitet Basel (ph.d.)
Beskæftigelse Astrofysiker og forfatter
Kendt for ekstremt tidlig pensionering
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Liv redigér

Fisker er cand.scient. i fysik og matematik fra Aarhus Universitet. Som det er typisk for en dansk universitetsstuderende, modtog han Statens Uddannelsesstøtte, der gav et lille stipendium til leveomkostninger. Efter graduering blev han indskrevet på Universitet Basel i Schweiz som ph.d.-studerende i teoretisk fysik. Fisker fortsatte med at leve på et budget svarende SU-stipendiet[6] selv om hans indkomst steg, da han arbejdede som forskningsassistent, og senere i karriere som postdoc og kvantitativ analytiker. Mens han arbejdede, opsparede han 80% af sin indkomst[7] og blev økonomisk uafhængig. Han betragtede sig selv pensioneret, da han forlod sin astrofysik karriere i 2009 som 33-årig.[3] Fisker har et forbrug på omkring 35.000 kr.[8] Fisker har fast bopæl i USA[9] til 50.000 kr. om året,[10] og han bor i Chicago.

Privatøkonomi redigér

Da Fiskers indtægt steg, blev overskuddet oprindeligt sat på en opsparingskonto. Senere blev det klart for Fisker, at pengene kunne investeres på aktiemarkedet og generere et større afkast.[6] Han indså, at han hurtigt og uundgåeligt ville blive økonomisk uafhængig på grund af den store forskel mellem hans indkomst (hvilket var en middel indkomst) og hans udgifter (som var ekstremt lave). Dette førte til konklusionen af, at relativ formue (indkomst eller formue i forhold til udgifter) var vigtigere end absolut formue. Fisker startede en blog kaldet "Early Retirement Extreme" i 2007 for at diskutere sine ideer, hvilket kulminerede i en bog med samme navn, der blev offentliggjort i 2010. Bogen er solgt i over 40.000 eksemplarer.[7][8]

Bogen indeholder en matematisk undersøgelse af opsparingsrate og dens indflydelse på en persons evne til at gå på pension. Med konventionel rådgivning inden for privatøkonomi anbefales det typisk, at man sparer 10-15% af sin indkomst op.[11] Med denne opsparingsrate tager det uden at tage højde for investeringsafkast og rentes rente mellem fem og 10 år at spare nok op til at dække et års udgifter. Sparer man derimod op mod 75% af sin indkomst op, kan man dække tre års udgifter for hvert år, man arbejder. Den unormalt høje opsparingsrate muliggør en unormalt tidlig pensionering sammenlignet med en konventionel opsparingsrate.[12]

For at opnå et lavt forbrug foreslår Fisker at bruge systemteori til privatøkonomi. For eksempel kan man i stedet for at søge efter den billigste bolig og den billigste bil muligvis finde en endnu billigere løsning med en billig bolig, der ligger inden for gåafstand af arbejde og købmand, og dermed eliminere omkostningerne til en bil, da der ikke længere er behov for transport.[3]

Bibliografi redigér

  • Early Retirement Extreme: A philosophical and practical guide to financial independence (2010), ISBN 978-1453601211.

Bidragsyder redigér

  • Artiklen "The Laws of Energy" i The Final Energy Crisis (2005) redigeret af Andrew McKillop, ISBN 978-0745320922.
  • Artiklen "Escape the Spend-Earn Cycle" i magasinet New Escapologist nr. 5 (2011).
  • Kapitel i Idler 44: Mind Your Business (2011) redigeret af Tom Hodgkinson, ISBN 978-0954845629.
  • Kapitel i One Million in the Bank (2015) af Michael L. F. Slavin, ISBN 978-0996118606.

Se også redigér

Referencer redigér

  1. ^ "What retirement is and means to me". earlyretirementextreme.com. Hentet 2019-01-22.
  2. ^ Bejder, Eva (2018-12-15). Stå af hamsterhjulet - med penge nok til resten af livet (tv-produktion). DR2. Begivenheden finder sted 6:16. Hentet 2019-01-22.
  3. ^ a b c "Get your pension savings off to a flying start". MoneyWeek. 2017-01-06. Hentet 2019-01-22.
  4. ^ Davidson, Liz. "Painless Ways to Save Money and Increase Your Wealth". Forbes. Hentet 2019-01-22.
  5. ^ Hough, Andy (2010-07-23). "How to Retire in Five Years – Seriously". U.S. News & World Report. Hentet 2019-01-22.
  6. ^ a b Møller Christensen, Peter (juni 2018). "Få friheden med overskudsøkonomi". Penge & Privatøkonomi. Benjamin Media A/S. Hentet 2019-01-22.
  7. ^ a b "Bliv økonomisk uafhængig inden du fylder 40". Berlingske.dk. 2016-04-11. Hentet 2019-01-22.
  8. ^ a b "På pension som 40-årig? Her er en guide til, hvordan du gør det". jyllands-posten.dk. 2016-07-26. Hentet 2019-01-22.
  9. ^ Chen, James. "Millennials: Finances, Investing, & Retirement". Investopedia. Hentet 2019-01-22.
  10. ^ Jacob Lund Fisker levede for 50.000 kroner om året for at kunne gå på pension som 33-årig. Politiken. Hentet 24/1-2024
  11. ^ "When should I start saving for retirement?". Money. Hentet 2019-01-22.
  12. ^ ""Savings rate" - Vejen til finansiel uafhængighed". Udbytteinvestoren. 2018-12-27. Hentet 2019-01-22.

Eksterne henvisninger redigér