Jakob Jóhannesson Smári
Jakob Jóhannesson Smári (født 9. oktober 1889, døde 10. august 1972)[1] var en islandsk digter, litterat og lærer.
Smári afsluttede sin mastergrad i nordisk mytologi ved Københavns Universitet i 1914.[1] Han vendte da tilbage til Island og arbejdede som seniorlærer ved Reykjaviks Universitetshøjskole 1920-1936. I 1940'erne og 1950'erne var han kritiker af litteratur i den islandske avis Morgunbladid. Han skrev også bøger om islandsk grammatik og lavede en islandsk-dansk ordbog.[1]
Han udgav fire samlinger af sine egne digte: Kaldavermsl (1920), Handan storms og strauma (1936), Undir sól að sjá (1939) og Við djúpar lindir (1957).[2] Som digter anses Smári som repræsentant for den nye romantik på Island.[2] Hans poesi har påvirket flere samtidige islandske digtere. Det er blevet sagt at hans lyrik "gennemtrænges af en stærk skønhedssans."[3] Nogle af hans digte er blevet fortolket og tilføjet til musik af islandske sangere.[4]
Smári skrev også på dansk, herunder artikler i den dansk-norske journal Litteraturen - Nordens kritiske revue (1918-1921),[5] og han oversatte nogle af forfatter Gunnar Gunnarssons (1889-1975) tidlige bøger fra dansk islandsk.[6][7]
Referencer redigér
- ^ a b c Jakob Jóhannesson Smári
- ^ a b Jakob Smári – Store norske leksikon
- ^ Magnusson, Sigurdur A.: Ny litteratur i Norden 1956-58 (Tiden-Bärnanger Tryckerier AB, 1960), s. 64.
- ^ Discogs.com - Jakob Joh. Smári
- ^ Morgenbladet, 15. juli 1918, s. 2.
- ^ Google books - Fóstbræður: Saga frá Landnámsöld. Jakob Jóhansson Smári íslenzkaði
- ^ Goodreads.com - Dýrið með dýrðarljómann by Gunnar Gunnarsson, Jakob Jóh. Smári (Translator)