James Connolly (atlet)

James Brendan Bennet Connolly (28. november 1868 i Boston20. januar 1957 i Brookline), var en amerikansk forfatter og atlet, som deltog i de første moderne olympiske lege i 1896 i Athen samt legene i 1900 i Paris og i Athen 1906.

Den første olympiske mester James Connolly
James Connolly 1906

Den 6. april 1896 blev Connolly den første olympiske mester i over 1500 år. Ud over sin trespringssejr opnåede Connolly en andenplads i højdespring og tredjeplads i længdespring. Connollys dekanHarvard University havde rådet ham til ikke at tage turen til Athen, fordi hans allerede lave akademiske niveau kunne gøre det svært for ham at komme tilbage til universitetet. Connolly havde dog ingen tvivl om sine prioriteter og udmeldte sig af Harvard for ikke at sætte fødderne der indtil 50 år senere, da han som en kendt forfatter blev inviteret til at tale om litteratur på universitetet.

Ved de olympiske lege 1900 i Paris forbedrede han sit vinderresultat i trespring fra 1896, men måtte nøjes med andenpladsen efter Meyer Prinstein. Connolly deltog ikke ved OL 1904, men deltog for tredje gang i Athen 1906, uden at nå noget resultat i længde- eller trespring.

Connolly gjorde tjeneste i United States Navy. I 1898 var han med den 9. Massachusetts Infantry ved belejringen af Santiago de Cuba. I 1912 stillede han op ved valget til Kongressen, men blev blev ikke valgt ind.

Olympiske medaljer redigér

Bemærk, at de angivne medaljer ikke svarer til dem, som atleterne faktisk fik, idet der i 1896 og 1900 blev givet sølvmedalje til vinderen og bronzemedalje til toeren, mens treeren ingenting fik. Medaljerne svarer derfor til den fordeling, man kender fra 1904 og frem.

  • 1  Guld 1896: Trespring, 13,71
  • 2  Sølv 1896: Højdespring 1,65
  • 3  Bronze 1896: Længdespring 5,84
  • 2  Sølv 1900: Trespring 13,97

Personlige rekorder redigér

  • Højdespring: 1,65 (1896)
  • Længdespring: 6,11 (1896)
  • Trespring: 13,97 (1900)

Eksterne henvisninger redigér