Jens Erik Hauch

dansk søofficer (1765-1801)

Jens Erik Hauch (23. november 1765Højris2. april 1801 i København) var en dansk søofficer.

Jens Erik Hauch
Født 23. november 1765 Rediger på Wikidata
Død 2. april 1801 (35 år) Rediger på Wikidata
Far Frederik Hauch Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Søofficer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans forældre var amtmand og etatsråd, senere stiftamtmand og konferensråd Frederik Hauch (1715-1789) og Nicoline Dorothea Vind (1734-1788). Hauch blev kadet 1778, kom på Søkadetakademiet 1780, men blev her forsinket en del i sin uddannelse. Han blev først sekondløjtnant 1789 og så premierløjtnant 1794. Året efter erholdt han kommandoen over de i Frederiksstad stationerede fartøjer og forblev der en tid lang. Da Danmark i begyndelsen af 1801 beredte sig på at forsvare hovedstaden mod angreb af englænderne, ansattes han som chef for den sløjfede fregat Kronborg (26 kanoner), henhørende til den flydende defension. Han deltog med ære i slaget på Reden 2. april, kæmpede på én gang med tre engelske fregatter og senere med to af de fjendtlige linjeskibe og faldt tillige med 30 mand af sin besætning; skibet erobredes af englænderne, men var så forskudt, at det måtte opbrændes.

Hauch var ugift. Han er begravet i krigergraven på Holmens Kirkegård.

Kilder redigér


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.