Jens Skrumsager Skau

dansk politiker (1943-2016)

Jens Skrumsager Skau (født 12. januar 1943 - 24. april 2016[1]) var en dansk landmand og tidligere politiker.

Jens Skrumsager Skau
Født 12. januar 1943 Rediger på Wikidata
Død 24. april 2016 (73 år) Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Politisk parti Venstre Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Landmand, politiker Rediger på Wikidata
Jens Skrumsager SkauFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var medlem af Folketinget fra 10. januar 1984 og indtil 10. december 1990, valgt i Givekredsen og medlem af Venstres Folketingsgruppe. Han var partiets ordfører i perioder for EU-, udenrigs-, finans-, skat-, søfarts- og arbejdsmarkedspolitik. Jens Skrumsager Skau er uddannet ved praktisk landbrug i Danmark, Tyskland, Sverige og England og cand.agro. fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1971.

Efterfølgende blev han ansat i Landbrugsraadet og udstationeret i Bruxelles i forbindelse med Danmmarks optagelse i EF (nu EU) i 1972-73 og igen i perioden 1978-84 som leder af Dansk Landbrugs Kontor i Bruxelles. Han var ansat i Landbrugsraadet indtil 1992, hvorefter han var direktør for Dansk Erhvervsjordbrug 1992-96, udstationeret af Udenrigsministeriet i Estland, Letland og Litauen 1996-2004; ansat i Carl Bro A/S internationale afdeling 2004 – 06, udstationeret i Moldova 2007, designed udviklingsprogrammer i Montenegro Serbien og Kosovo 2008-11.

Udgivelser redigér

  • Herregårdernes bevarelse. Redaktør. Udgivet i 1996
  • Sigurd Kloppenborg Skrumsager. Hans oplevelser og tanker ved øst- og vestfronterne under 1. verdenskrig (1914-18). Udgivet i 2012
  • Hans Diderik Kloppenborg Skrumsager. Hans liv som landmand, familiefar og politiker (1868-1930). Udgiver i 2013.

Referencer redigér

  1. ^ ritzau (28. april 2016). "Tidligere folketingsmand Jens Skrumsager Skau er død". DR. Hentet 30. april 2016.

Eksterne henvisninger redigér

 Artiklen om politikeren Jens Skrumsager Skau kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.