Joachim von Ribbentrop
Ullrich Friedrich Willy Joachim Ribbentrop fra 1925 von Ribbentrop (30. april 1893 – 16. oktober 1946) var en indflydelsesrig politiker i det nazistiske Tyskland fra 1932 til 1945 og rigets udenrigsminister fra 1938 til 1945.
| Joachim von Ribbentrop | |
|---|---|
 | |
| Tysklands udenrigsminister | |
|
Embedsperiode 4. februar 1938 – 20. april 1945 | |
| Kansler | Adolf Hitler |
| Foregående | Konstantin von Neurath |
| Efterfulgt af | Arthur Seyss-Inquart |
| Personlige detaljer | |
| Født |
30. april 1893 Wesel, Tyske Kejserrige |
| Død |
16. oktober 1946 (53 år) Nürnberg, Tyskland |
| Dødsårsag | Hængning |
| Gravsted | Wenzbach |
| Fulde navn | Ullrich Friedrich Willy Joachim Ribbentrop |
| Nationalitet | Tysker |
| Politisk parti | Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti (NSDAP) |
| Ægtefælle(r) | Anna Elisabeth Henkell |
| Børn | 5 |
| Mor | Johanne Sophie Hertwig[1] |
| Far | Richard Ribbentrop[2] |
| Uddannelsessted | Lycée Fabert |
| Underskrift |
 |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Liv og karriere redigér
I sin ungdom tilbragte Ribbentrop 1910 – 1914 i Canada som importør af tyske vine. Han gjorde sig gældende på det canadiske ishockeylandshold[3].
Ribbentrop indgik i 1920 ægteskab med Anna Elisabeth (Annelies) Henkell, der var datter af sektfabrikant Otto Henkell (1869-1929). Han var firmaet Henkell & Co.'s repræsentant i Berlin.
Von Ribbentrop blev medlem af NSDAP i 1932 og ydede gennem sine omfattende kontakter til indflydelsesrige kredse Adolf Hitler store tjenester, som lettede magtovertagelsen i 1933.
Den sprogkyndige von Ribbentrop blev til sin skuffelse ikke straks udenrigsminister, men tjente først Hitler som særlig udenrigspolitisk rådgiver og fra 1936 som ambassadør i London. Først i 1938 blev han udenrigsminister.
Efter flere måneders hemmelige forhandlinger kunne han – til verdens store overraskelse – den 23. august 1939 i Moskva underskrive Ribbentrop-Molotov-pagten, der aftalte en deling af Polen mellem Tyskland og Sovjetunionen og sovjetisk neutralitet i tilfælde af krig i Vesteuropa.
Efter krigsudbruddet den 1. september 1939 mindskedes von Ribbentrops indflydelse. Nu var det generalerne, Hitler talte med. For at indynde sig indsatte von Ribbentrop SS-folk på centrale poster i udenrigsministeriet.
Ribbentrop blev ved krigens slutning afskediget af Hitlers efterfølger, storadmiral Karl Dönitz.
Efter krigen blev han af de allierede anklaget ved Nürnbergprocessen for fire punkter:
- Forbrydelser mod freden.
- Deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden.
- Krigsforbrydelser.
- Forbrydelser mod menneskeheden.
Han blev idømt dødsstraf og hængt d. 16. oktober 1946. Hans sidste ord var "Gud bevare Tyskland".
Ordener redigér
Ribbentrop blev udnævnt til Storkorsridder af Dannebrogordenen med bryststjerne i diamanter 1941. I 1946 blev han slettet af riddernes tal ved kongelig resolution. Han fik aldrig lavet et våbenskjold.[4]
Referencer redigér
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Deutsches Historisches Museum: Joachim von Ribbentrop
- ^ Hermann Göring fik tildelt Storkorset
Eksterne henvisninger redigér
 | Søsterprojekter med yderligere information:
|
