Johan Henrik Hanck

dansk arkitekt, maler og tegner (1776-1840)

Johan Henrik Trutzschler Hanck (26. januar 1776 i Christiania - 23. juli 1840 i København) var en dansk tegner, maler, bygningskonduktør og lærer.

Johan Henrik Hanck
Født 26. januar 1776 Rediger på Wikidata
Oslo, Norge Rediger på Wikidata
Død 23. juli 1840 (64 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kunstmaler, teolog, tegner, arkitekt Rediger på Wikidata
Arbejdssted Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
SommerlystSanderumgaard, 1824. Tegning af Hanck, koloreret kobberstik ved J.F. Clemens

Han blev student fra latinskolen i Christiania 1795 og cand. theol. fra Københavns Universitet 1801. Han virkede som lærer ved Odense Katedralskole fra 1802, blev stiftsbygningskonduktør for Fyn 1807 og var redaktør af Fyens Stifts Avis (kaldet Iversens Avis) fra 1827. Som arkitekt har han tegnet Lahns Stiftelse, Nedergade 36 i Odense (1804), Den gl. Borgerskole, Algade 8 i Middelfart, nu bibliotek (1816) samt en skole i Assens (1824).

Hanck blev 1806 gift med Madseline Antoinette Iversen, en datter til den velhavende bogtrykker Iversen i Odense.[1]

Hanck udførte små prospekter i gouache og akvarel af historiske mærkværdigheder i og omkring Odense, blandt fra den romantiske have ved Sanderumgaard

H.C. Andersen og andre fremtrædende personer fra Odense kom i Hancks hjem, og deres bekendtskab omtales i artiklen om datteren Marie Kirstine Henriette (1807-46) i Dansk biografisk Lexikon.[2] To af Hancks døtre blev begge gift med Ludvig Læssøe.

Kilder redigér

Referenser redigér

Eksterne henvisninger redigér