Johan Johnsen Honnens

dansk generalløjtnant og kammerherre (1797-1876)

Johan Johnsen Honnens (født 21. marts 1797 i Oldenswort, død 14. januar 1876 i København) var en dansk officer.

Johan Johnsen Honnens
Foto: Georg E. Hansen

Uddannelse redigér

Han var en søn af premierløjtnant ved Slesvigske Infanteriregiment, ejendomsbesidder Johann Friedrich Honnens og Marie Elisabeth født Johnsen. I 1809 kom han ind på militærinstituttet i Rendsborg, og efter at dette var ophævet 1811, blev han landkadet i København 1812 og tog officerseksamen, hvorefter han i 1813 udnævntes til sekondløjtnant i rytteriet og blev ansat ved Jyske Regiment lette Dragoner. Dette lå dengang i Holsten og hørte til Davouts korps, men efter freden i Kiel kom det til Randers, hvor Honnens forblev i garnison lige til udbruddet af Treårskrigen 1848.

Treårskrigen redigér

Han forfremmedes i den tid til premierløjtnant 1822, til ritmester 1829 og havde lige erholdt majorsgraden, da han som eskadronschef ved 5. Dragonregiment rykkede i felten og deltog i kampen ved Bov. Han overtog kort efter en stilling som major ved 6. Dragonregiment og benyttedes i de to første krigsår ofte som forpostkommandør (oberstløjtnants anciennitet reserveredes ham 1849); i slaget ved Isted førte han reserverytteriets avantgarde, bestående af to eskadroner, et kompagni og to kanoner, med hvilken styrke han fordrev fjenden fra Bollingsted. I 1853 udnævntes han til oberst og chef for 3. Dragonregiment, 10 år senere forfremmedes han til generalmajor.

2. Slesvigske Krig redigér

Ved begyndelsen af felttoget 1864 blev han ansat som chef for 1. Kavaleribrigade, der var underlagt 4. Division. Da dennes kommandør, general Cai Hegermann-Lindencrone, i maj blev kommandør for det nørrejyske armékorps, overdroges kommandoen over divisionen til Honnens, som med kort tids afbrydelse i juli og august, da general Hegermann atter vendte tilbage, beholdt denne stilling til slutningen af november. I 1865 udnævntes han til generalinspektør for kavaleriet. Efter en kort tid at have stået til rådighed for 2. Generalkommando søgte Honnens i 1866 sin afsked fra tjenesten, hvilken tilstodes ham, i det der samtidig tillagdes ham generalløjtnants karakter. Kommandør af Dannebrog var han blevet 12. september 1859 (28. oktober 1836 Ridder af Dannebrog; 6. oktober 1851 Dannebrogsmand), medens han i 1861 var udnævnt til kammerherre. Den 15. august 1858 var han blevet dekoreret med Sankt Helena-medaljen. Honnens henlevede nu den sidste tid af sit liv i København, hvor han døde 14. januar 1876.

Han blev 2. oktober 1829 gift med Juliane Marie von Arenstorff (1798-1859), datter af godsejer og oberst Thøger von Arenstorff.

Kilder redigér