Joop Zoetemelk

nederlandsk cykelrytter

Hendrik Gerardus Jozef ("Joop") Zoetemelk (født 3. december 1946 i Rijpwetering) er en tidligere hollandsk cykelrytter. Han er opført som alletiders ottendebedste rytter i Daniel Marszaleks internationalt respekterede[kilde mangler] ranking, hvor er foran topryttere som Fausto Coppi og Roger De Vlaeminck.

Joop Zoetemelk
Personlig information
Kælenavne Le Hollandais de France Rediger på Wikidata
Født 3. december 1946 (77 år) Rediger på Wikidata
Rijpwetering Rediger på Wikidata
Land Kongeriget Nederlandene Rediger på Wikidata
Højde 173 cm Rediger på Wikidata
Holdinformation
Nuværende hold Stoppet
Disciplin Landevejscykling
Rolle Rytter
Ryttertype All-rounder
Professionelle hold
ÅrHold Rediger på Wikidata
1970–1972Flandria-Mars
1973Gitane-Frigécrème
1974–1979Gan-Mercier-Hutchinson
1980–1981TI-Raleigh-Creda
1982–1983Coop-Mercier-Mavic
1984–1987Kwantum Hallen-Decosol
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Æreslegionen,
Gerrit Schulte Trofe,
Fanny Blankers-Koen Carrièreprijs (2015),
Ridder af Oranien-Nassau-ordenen Rediger på Wikidata
Del af Portal:Cykling
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Zoetemelk deltog i flere discipliner ved OL 1968 i Mexico City. Først var han med på det hollandske hold i 100 km tidskørsel på landevej. Sammen med Fedor den Hertog, Jan Krekels og René Pijnen kørte han de (reelt 104 km) i tiden 2.07.49,06 timer, hvilket var mere en 1½ minut foran de fire svenske Fåglum-brødre (Erik, Gösta, Sture og Tomas Pettersson) og nok til guldmedaljerne.[1] Zoetemelk deltog derpå i 4000 m forfølgelsesløb på bane, hvor han sammen med Piet Hoekstra, Henk Nieuwkamp og Klaas Balk tabte det indledende heat mod det østtyske hold med et halvt sekund, hvorpå hollænderne var ude af turneringen.[2] Endelig deltog han i det individuelle landevejsløb, hvor han i lighed med omkring 80 andre deltagere måtte opgive at fuldføre løbet.[3]

Efter OL blev han professionel. Gennem sin 18 år lange professionelle karriere (1969-87) vandt han en lang række sejre, deriblandt Tour de France 1980 og Vuelta a España i 1979. Derudover præsterede Zoetemelk det yderst bemærkelsesværdige resultat at blive nr. to i Tour de France hele seks gange efter de to koryfæer Eddy Merckx og Bernard Hinault. Zoetemelk præsterede den rekord at deltage i og gennemføre Tour de France hele 16 gange, en rekord, der fortsat består. Derudover har han opnået at vinde verdensmesterskabet i landevejscykling i 1985 som den hidtil ældste, nemlig 38 år og 9 måneder.

Joop Zoetemelk havde gennem sin karriere flere gode samlede placeringer i Tour de France:

  • 1970: Nr. 2 (Hold: Mars-Flandria)
  • 1971: Nr. 2 (Mars-Flandria)
  • 1972: Nr. 5 (Beaulieu-Flandria)
  • 1973: Nr. 4 (Gitane-Frigecreme)
  • 1975: Nr. 4 (Gan-Mercier)
  • 1976: Nr. 2 (Gan-Mercier)
  • 1977: Nr. 8 (Miko-Mercier-Hutchinson)
  • 1978: Nr. 2 (Miko-Mercier-Hutchinson)
  • 1979: Nr. 2 (Miko-Mercier)
  • 1980: Nr. 1 (TI Raleigh-Creda)
  • 1981: Nr. 4 (TI Raleigh-Creda)
  • 1982: Nr. 2 (Coop-Mercier-Mavic)
  • 1983: Nr. 23 (Coop-Mercier-Mavic)
  • 1984: Nr. 30 (Kwantum Hallen-Decosol)
  • 1985: Nr. 12 (Kwantum-Decosol)
  • 1986: Nr. 24 (Kwantum Hallen-Decosol)

Referencer redigér

  1. ^ 100 kilometer Team Time Trial, Men, olympedia.org, hentet 8. februar 2021
  2. ^ Team Pursuit, 4,000 metres, Men, olympedia.org, hentet 8. februar 2021
  3. ^ Road Race, Individual, Men, olympedia.org, hentet 8. februar 2021

Eksterne henvisninger redigér