Et jordskred er en bevægelse eller udglidning af jordmasser på skrånende terræn langs glideplaner af ler eller klippe.

Jordskred i Richmond, Virginia (USA) efter orkanen Gaston i 2004

Årsager til jordskred redigér

Jordskred kan indtræffe ved en eller flere af følgende årsager[1]

  1. Forøget tryk på jorden (fx ved menneskeligt byggeri eller anlæg).
  2. Ved erosion eller forvitring (fx kan åbrinker og kystskrænter eroderes i underkanten, hvorved trykket bevirker de ovenliggende deles sammenstyrtning).
  3. Ved forøget vandmængde i jorden (fx ved regnvejr), idet vandet svækker jordens sammenbindingskraft, hvilket kan fremme jordens tendens til at skride.
  4. Ved jordskælv
  5. Ved vulkanudbrud, se lahar

Steder for jordskred redigér

Jordskred finder først og fremmest sted i bjergområder, hvor virkningerne kan blive meget voldsomme for både naturen og den stedlige befolkning.

I Danmark forekommer jordskred oftest ved skrænter og stejle skråninger efter perioder med stærk nedbør, hvorunder de øverste jordlag er blevet mættede med vand og bliver for tunge og ustabile i forhold til de underliggende, understøttende jordlag.

Jordskred kan især iagttages langs kysternes klinter og skrænter og skreddene indgår i de naturlige erosionsprocesser. Et af de steder der jævnligt sker jordskred er Møns Klint.

Jordskred i dette århundre redigér

Dato Sted Navn Lat. Long. Volum Tap Kommentarer Kilder
2. juli 2020 Hpakant-området i Myanmar 113+ døde [2]
30. december 2020 Gjerdrum i Norge Gjerdrum-skredet 1 død [3][4][5]

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér

  1. ^ Når verden skrider sammen. Berlingske Tidende
  2. ^ "Myanmar jade mine landslide kills more than 100". BBC. 2. juli 2020.
  3. ^ Leirskredet i Gjerdrum. " 09:23 NVE [...] fortsatt går avskallinger i Gjerdrum-skredet."
  4. ^ Aud-Margaret (64) reddet ut av raset: − Jeg klamret meg fast til madrassen (31. december 2020)
  5. ^ Norway landslide: Houses buried in Gjerdrum village near Oslo (30 december 2020) BBC.
 Spire
Denne artikel om geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.