Jorge Carlos Fonseca

Jorge Carlos de Almeida Fonseca (født 20. oktober 1950)[1] er en kapverdisk jurist og politiker for højrepartiet Movimento para a Democracia (MpD).[1] Han var præsident i Kap Verde fra 9. september 2011 til 9. november 2021.

Jorge Carlos Fonseca

(6. maj 2019)
Præsident for Kap Verde
Embedsperiode
9. september 2011 – 9. november 2021
Premierminister José Maria Neves
Ulisses Correia e Silva
Foregående Pedro Pires
Efterfulgt af José Maria Neves
Personlige detaljer
Født 20. oktober 1950 (73 år)
Mindelo, Kap Verde
Politisk parti Bevægelsen for demokrati
Ægtefælle Ligia Fonseca
Uddannelses­sted Lissabons Universitet
Religion Romerskkatolske kirke
Underskrift
Links
Jorge Carlos Fonsecas hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Fonseca er uddannet jurist. Han har arbejdet som advokat, været chef for immigrationsetaten og departementsråd i udenrigsdepartementet, samt været tilknyttet universiteter i Lissabon og Macao. I Kap Verde ledede han Instituto Superior de Ciências Jurídicas e Sociais, hvor han også er professor.

Fonseca var blandt grundlæggerne af partiet Movimento para a Democracia. Fra 1991 til 1993 var han udenrigsminister. Han forsøgte at vinde præsidentvalget i 2001, uden at vinde tilstrækkelig støtte blandt vælgerne. I præsidentvalget i 2011 sikrede han sig 54,2 % af stemmerne.[2] Han blev dermed Kap Verdes fjerde præsident. Fonseca regerede med et parlament hvor det rivaliserende parti Partido Africano da Independência de Cabo Verde (PAICV) havde flertal.[3]

Referencer redigér

  1. ^ a b Biografia de Jorge Carlos Fonseca, 22. august 2011, arkiveret fra originalen 2012-01-23
  2. ^ "Resultados", Eleições Presidenciais 2011.
  3. ^ "Jorge Carlos Fonseca wins Cape Verde presidential poll", BBC News, 22. august 2011.
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.