Junior-VM i curling

Juniorverdensmesterskabet i curling er et mesterskab for curlinglandshold med spillere under 21 år fra hele verden, som hvert år arrangeres af World Curling Federation.

Junior-VM i 2016 i Danmark

For mænd er mesterskabet afviklet hvert år siden 1975. Kvindernes første mesterskab fandt sted i 1988 og var reelt en udvidelse af junior-EM for kvinder, som de europæiske hold havde spillet om siden 1983. Siden 1989 er de to mesterskaber afviklet som ét samlet stævne.

Hold og afviklingsform redigér

Siden 1989 har både mændenes og kvindernes VM været afviklet med 10 deltagende hold.

Kvalifikation redigér

I perioden 2001-2004 blev der tillige spillet B-VM, som i den periode fungerede som VM-kvalifikation. Siden 2005 er kvalifikation til VM afviklet i regionerne Europa, Amerika og Stillehavsregionen (Østasien og Oceanien), som hver har et bestemt antal pladser ved VM afhængigt af hvilken region mesterskabet afvikles i.

Værtsland Antal hold
Europæiske hold Amerikanske hold Asiatisk/oceaniske hold Total
Europæisk land 7 2 1 10
Amerikansk land 7 2 1 10
Asiatisk/oceanisk land 6 2 2 10

For de europæiske hold afhænger kvalifikationsproceduren af værtslandets kontinent.

Når junior-VM afvikles i... ...kvalificerer følgende europæiske hold sig til junior-VM:
Europa Værtslandet for junior-VM (1 hold).
De fem bedst placerede europæiske hold (ekskl. værtslandet) ved det foregående junior-VM (5 hold).
Vinderen af European Junior Curling Challenge (1 hold).
Amerika De fem bedst placerede europæiske hold ved det foregående junior-VM (5 hold).
De to bedste placerede hold ved European Junior Curling Challenge (2 hold).
Asien/Oceanien De fem bedst placerede europæiske hold ved det foregående junior-VM (5 hold).
Vinderen af European Junior Curling Challenge (1 hold).

Det amerikanske kontinent har to VM-pladser og har hidtil udelukkende været repræsenteret af Canada og USA. Formelt set gælder, at når junior-VM afholdes i Amerika, er værtslandet automatisk kvalificeret, og derudover afgøres den anden VM-plads i en turnering mellem de øvrige tilmeldte amerikanske hold. Når junior-VM ikke afholdes i Amerika, er det højest placerede amerikanske hold ved det foregående VM automatisk kvalificeret, mens den anden VM-plads går til vinderen af en turnering mellem de øvrige tilmeldte amerikanske hold.

For Asien/Oceanien gælder, at vinderen af det asiatisk-oceaniske juniormesterskab kvalificerer sig til junior-VM. Hvis junior-VM afholdes i Asien/Oceanien, kvalificerer værtslandet sig automatisk til junior-VM sammen med det bedst placerede hold (ekskl. junior-VM-værtslandet) ved det asiatisk-oceaniske juniormesterskab.

Slutrunde redigér

Siden 1989 har både mændenes og kvindernes VM været afviklet med 10 deltagende hold. De ti hold spiller først alle-mod-alle, hvilket giver ni kampe til hvert hold. De fire bedste hold går videre til slutspillet, der afvikles som et Page playoff med bronzekamp. Det vil sige, at nr. 3 og 4 mødes i playoff 3/4, hvorfra vinderholdet går videre til semifinalen, hvor det møder taberen af playoff-kampen mellem nr. 1 og 2. Taberen af semifinalen møder taberen af playoff 3/4 i bronzekampen, mens vinderen af semifinalen går videre til finalen mod vinderen af playoff 1/2. Vinderen af finalen bliver verdensmester, og taberen vinder sølvmedaljer.

Junior-VM i curling for mænd redigér

Medaljestatik redigér

Seks forskellige nationer har vundet junior-VM for mænd, og i alt ti forskellige nationer har vundet medaljer ved mesterskaberne.

Medaljefordelingen ved junior-VM i curling 1975-2010
Plac. Land Guld Sølv Bronze Total
1.   Canada 16 10 6 32
2.   Skotland 8 4 10 22
3.   Sverige 4 10 4 18
4.    Schweiz 4 6 6 16
5.   USA 3 - 7 10
6.   Danmark 1 1 - 2
7.   Tyskland - 2 3 5
8.   Norge - 1 3 4
9.   Frankrig - 1 1 2
10.   Finland - 1 - 1

Mesterskaber og medaljevindere redigér

Junior-VM i curling for mænd
Turn. Værtsby(er) og -land Guld Sølv Bronze Danmarks plac.
1975 East York, Canada   Sverige   Canada   Skotland Deltog ikke
1976 Aviemore, Skotland   Canada   Sverige   Norge Nr. 9
1977 Québec, Canada   Canada   Sverige   USA Nr. 9
1978 Grindelwald, Schweiz   Canada   Sverige   Skotland Nr. 8
1979 Moose Jaw, Canada   USA   Skotland   Canada Nr. 6
1980 Kitchener-Waterloo, Canada   Skotland   Canada   Sverige Nr. 6
1981 Megève, Frankrig   Skotland   Canada   USA Nr. 6
1982 Fredericton, Canada   Sverige   Canada   Skotland Nr. 9
1983 Medicine Hat, Canada   Canada   Norge   Skotland Nr. 5
1984 Cornwall, Canada   USA    Schweiz   Skotland Nr. 9
1985 Perth, Skotland   Canada    Schweiz   Skotland Nr. 10
1986 Dartmouth, Canada   Skotland   Canada   Sverige Nr. 7
1987 Victoria, Canada   Skotland   Canada   Norge Nr. 8
1988 Füssen, Vesttyskland   Canada   Sverige   Norge Nr. 5
1989 Markham, Canada   Sverige   Canada    Schweiz Nr. 10
1990 Portage la Praire, Canada    Schweiz   Skotland   Sverige Ikke kvalificeret
1991 Glasgow, Skotland   Skotland   Canada    Schweiz
  USA
Nr. 5
1992 Oberstdorf, Tyskland    Schweiz   Frankrig   Canada
  Sverige
Nr. 9
1993 Grindelwald, Schweiz   Skotland   Canada   Frankrig
  Tyskland
Nr. 7
1994 Sofia, Bulgarien   Canada   Tyskland    Schweiz
  USA
Nr. 8
1995 Perth, Skotland   Skotland   Tyskland   Canada Nr. 8
1996 Red Deer, Canada   Skotland    Schweiz   Tyskland Nr. 9
1997 Karuizawa, Japan    Schweiz   Finland   Canada Nr. 5
1998 Thunder Bay, Canada   Canada   Skotland    Schweiz Nr. 9
1999 Östersund, Sverige   Canada    Schweiz   USA Ikke kvalificeret
2000 Geising, Tyskland   Canada    Schweiz   Tyskland Nr. 4
2001 Ogden, USA   Canada   Danmark   USA Nr. 2
2002 Kelowna, Canada   Canada   Sverige   Skotland Nr. 7
2003 Flims, Schweiz   Canada   Sverige    Schweiz Nr. 8
2004 Troi Rivières, Canada   Sverige    Schweiz   Skotland Nr. 10
2005 Pinerolo, Italien   Canada   Sverige   Skotland Nr. 5
2006 Jeonju, Sydkorea   Canada   Sverige   Skotland Nr. 5
2007 Eveleth, USA   Canada   Sverige    Schweiz Nr. 4
2008 Östersund, Sverige   USA   Sverige   Canada Nr. 7
2009 Vancouver, Canada   Danmark   Canada   USA Nr. 1
2010 Flims, Schweiz    Schweiz   Skotland   Canada Nr. 8

Junior-VM i curling for kvinder redigér

Medaljestatistik redigér

Medaljefordelingen ved Junior-VM i curling 1988-2010
Plac. Land Guld Sølv Bronze Total
1.   Canada 8 7 7 22
2.   Skotland 7 1 2 10
3.   Sverige 3 7 5 15
4.    Schweiz 2 2 4 8
5.   USA 1 3 3 7
6.   Norge 1 1 - 2
7.   Rusland 1 - - 1
8.   Japan - 2 - 2
9.   Danmark - - 5 5
10.   Italien - - 1 1

Mesterskaber og medaljevindere redigér

Junior-VM i curling for kvinder
Turn. Værtsby(er) og -land Guld Sølv Bronze Danmarks plac.
1988 Chamonix, Frankrig   Canada    Schweiz   Danmark Nr. 3
1989 Markham, Canada   Canada   Norge   Skotland Nr. 9
1990 Portage la Praire, Canada   Skotland   Sverige   Canada Nr. 8
1991 Glasgow, Skotland   Sverige    Schweiz   Canada
  Skotland
Nr. 6
1992 Oberstdorf, Tyskland   Skotland   USA   Sverige
   Schweiz
Nr. 8
1993 Grindelwald, Schweiz   Skotland   Canada   Danmark
  USA
Nr. 3
1994 Sofia, Bulgarien   Canada   USA   Danmark
  Sverige
Nr. 3
1995 Perth, Skotland   Canada   Sverige    Schweiz Nr. 9
1996 Red Deer, Canada   Canada   Skotland   Sverige Nr. 7
1997 Karuizawa, Japan   Skotland   Sverige   Canada Nr. 6
1998 Thunder Bay, Canada   Canada   Japan   Sverige Nr. 10
1999 Östersund, Sverige    Schweiz   Japan   Canada Ikke kvalificeret
2000 Geising, Tyskland   Sverige   Canada   USA Ikke kvalificeret
2001 Ogden, USA   Canada   Sverige    Schweiz Nr. 9
2002 Kelowna, Canada   USA   Sverige   Canada Ikke kvalificeret
2003 Flims, Schweiz   Canada   USA   Italien Ikke kvalificeret
2004 Troi Rivières, Canada   Norge   Canada   Sverige Nr. 6
2005 Pinerolo, Italien    Schweiz   Sverige   Canada Nr. 4
2006 Jeonju, Sydkorea   Rusland   Canada   Danmark Nr. 3
2007 Eveleth, USA   Skotland   Canada   Danmark Nr. 3
2008 Östersund, Sverige   Skotland   Sverige   Canada Nr. 5
2009 Vancouver, Canada   Skotland   Canada    Schweiz Nr. 9
2010 Flims, Schweiz   Sverige   Canada   USA Ikke kvalificeret

Se også redigér

Eksterne kilder/henvisninger redigér