Kairos

Kairos (græsk, Καιρός, 'det gunstige øjeblik', 'det rette tidspunkt') blev af grækerne opfattet som en gud. Et alter for ham fandtes ved indgangen til løbebanen i Olympia, hvor det i kamplegene netop kom an på at benytte det rette øjeblik. En fremstilling af Kairos skabtes af billedhuggeren Lysippos.

Kairosrelief af Lysippos. Kopi i Johannesklosteret i Trogir

Bevarede relieffer fra den senere oldtid gengiver Kairos som en yngling med vinger på ryg og ankel og med en ragekniv i hånden, på hvis æg en vægtskål balancerer.

Kairos og chronos

To ord for tid, kairos og chronos, anvendes i Det Nye Testamente:

"...Det tilkommer ikke jer at kende tider [chronos] eller timer [kairos] som Faderen har fastsat af egen magt. ..." – Apostlenes Gerninger (ApG 1,7)

"... Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. – Paulus om menneskers handlemuligheder i brevet til efeserne, kap.5, v. 15, (Ef 5,15-16):

Søren Kierkegaards "Øjeblikket" som ".. dér, hvor evigheden berører tiden .." er tiden opfattet som kairos.

Yngling med vinger på ryg og ankel Af Francesco Salviati (1500-tallet) Af Francesco Salviati

Se også

• Chronos (Χρόνος)
• "Kairosdokumentet" fra 1985 af sydafrikanske teologer vedrørende apartheid

Kilde

• 'Kairos' i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1922) bind 13, side 366 af professor Christian Blinkenberg

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Kairos (tid)
• Se Wiktionarys definition på ordene Kairos og καιρός (de)
• Kronos og kairos Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine i Det Nye Testamente, fra Hum.aau.dk
• Kairos i Theoi Project (en)