Karl Edvard von Hessenstein
Karl Edvard von Hessenstein (navnet blev også skrevet Carl Edward), født 1737, død i Paris den 2. april 1769, begravet i Giekau, var en tysk og svensk greve og officer. Han var den yngste søn af kong Frederik 1. af Sverige og dennes elskerinde Hedvig Taube.
Karl Edvard von Hessenstein | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
12. november 1737 Stockholm, Sverige |
Død |
2. april 1769 (31 år) Paris, Frankrig |
Far | Frederik 1. af Sverige |
Mor | Hedvig Taube |
Søskende |
Fredrik Vilhelm von Hessenstein, Hedvig Amalia av Hessenstein |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Militærperson |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Ridder af Sværdordenen (1748), Serafimerordenen (1762) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Karl Edvard blev allerede som fireårig tysk rigsgreve og fik året efter (1742) også en svensk titel som greve. Allerede som barn blev han i 1745 udnævnt til hessisk oberst samt i 1747 til svensk oberst og chef for Garnisonsregimentet i Göteborg, den sidste post han beholdt han til sin død i 1769. Han blev ridder af Sværdordenen i 1748, generalmajor 1759, fik Serafimerordenen i 1762 og blev generalløjtnant i 1765.
Han døde ugift, og han blev begravet i Giekau nær Panker i det nuværende Amt Lütjenburg. Sammen med sin bror Fredrik Vilhelm von Hessenstein ejede han Panker i det østlige Holsten.
Sammen med sin bror og sin søster Hedvig Amalia von Hessenstein figurerer han i Carl Jonas Love Almqvists roman Herrarne på Ekolsund (1847).[1]
Kilder redigér
- Vilhelm Fredrik Palmblad: Biographiskt lexicon öfver namnkunnige svenska män, band 6 (Uppsala 1840)
Noter redigér
Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |