Kassandra-kompleks (også kaldet Kassandra-'syndrom', -'fænomen', -'forudsigelse', -'dilemma', eller -'forbandelse'), er en betegnelse som hæftes på helt korrekte advarsler eller bekymringer, der ikke bliver troet.

Maleri af Kassandra udført af Evelyn De Morgan.

I Græsk mytologi var Kassandra (Græsk: Κασσάνδρα, "hun som forfører mænd") (også kendt som Alexandra[1]) datter af kong Priamos og dronning Hekabe af Troja. Hendes skønhed forledte Apollon til at skænke hende profetiens gave. Men da hun ikke gengældte hans kærlighed, nedkaldte Apollon en forbandelse over hende, sådan at ingen ville tro på hendes forudsigelser. Kassandra havde viden om fremtidige begivenheder, men kunne hverken ændre dem eller overbevise andre om sine spådomme. Metaforen er blevet brugt i en lang række sammenhænge: som psykologi, miljøvidenskab, politik, økonomi, naturvidenskab, film, indenfor erhvervslivet og i filosofi og har været kendt siden 1949, da den franske filosof Gaston Bachelard fremkom med betegnelsen 'Kassandra-kompleks' som en henvisning til forestillingen om at begivenheder kan erkendes i forvejen.[2]

Se også redigér

(folk som er blevet kaldt Kassandra'er)[kilde mangler]

Noter redigér

  1. ^ Se Lycophron's digt Alexandra, som handler om Cassandra.
  2. ^ Bachelard, Gaston, Le Rationalisme appliqué PUF, Paris, (1949)

Eksterne henvisninger redigér

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 Spire
Denne artikel om psykiatri er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 Spire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 Spire
Denne artikel om økonomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.