Kefir
Kefir er produktet af en gæringsproces foretaget af en koloni af symbiotiske bakterie- og gærarter i mælk. Kolonien er et eksempel på en såkaldt SCOBY (Symbiotic Colony Of Bacteria and Yeast). Mælkekefiren stammer fra Kaukasus, og har – mere eller mindre videnskabeligt – været koblet sammen med folks lange levealder[1]. Kolonien består af en matrix af polysaccharider udskilt af visse bakterier, hvori hele kolonien lever. Produktion af kefir består normalt af en gæringsproces ved stuetemperatur i mælk i et døgns tid. Væskefasen (kefiren) sis fra og kefirgrynene tilsættes ny mælk. Kefir opbruger laktose og andre sukkerarter, hvorfor den også tåles af laktose-lavtolerante, og den producerer blandt andet mælkesyre, ethanol og korte fedtsyrer[2][3]. Kefir har konsistens som drikkeyoghurt, en syrlig smag og en lav alkoholprocent.
Der findes også vandkefir, en kefir-type, der vokser i vand frem for mælk.
Referencer redigér
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 12. december 2020. Hentet 5. januar 2014.
- ^ http://journals.cambridge.org/action/displayAbstract?fromPage=online&aid=100585
- ^ http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0889157599908426
Eksterne henvisninger redigér
 | Spire Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |