Kinesisk ørkenkat (latin: Felis bieti), også kendt som den kinesiske bjergkat, er en lille vild kat fra det vestlige Kina. Den er det mindst kendte medlem af slægten Felis, de almindelige katte. En undersøgelse i 2007 fastslog, at den mere sandsynligt er en underart af Felis silvestris. Hvis det er sandt omdøbes den til Felis silvestris bieti.[1]

Kinesisk ørkenkat
Fra en zoologisk have i Xining, Kina
Fra en zoologisk have i Xining, Kina
Bevaringsstatus

Sårbar (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Carnivora (Rovdyr)
Familie Felidae
(Kattefamilien)
Slægt Felis
Art F. bieti
Videnskabeligt artsnavn
Felis bieti
Milne-Edwards, 1892
Kort
Kinesisk ørkenkats levested i Kina
Kinesisk ørkenkats levested i Kina
Hjælp til læsning af taksobokse

Bortset fra farven på dens pels ligner katten en Europæisk vildkat på dens fysiske udseende. Den er 68,5-84 cm lang, plus en 29-40 cm lang hale. Den voksne kats vægt varierer fra 4,5 til 9 kilo. Pelsen er sandfarvet; undersiden er tilnærmelsesvis hvid, mens benene og halen bærer sorte ringe. Derudover har katten blege lodrette streger, der kan være næsten usynlige.

Katten findes i de følgende kinesiske regioner: Tibet, Qinghai, Gansu og Sichuan. Den lever i tynde skove og busklande, og den findes engang imellem i ørkenen. Den kan leve i højder op til 3.000 meter.

Den kinesiske ørkenkat er aktiv om natten, hvor den jager gnavere, pibeharer og fugle. Katten er beskyttet i Kina, men er stadig truet på grund af den organiserede forgiftning af pibeharer, dens hovedbytte; disse forgiftninger kan enten dræbe katten eller fjerne dens fødegrundlag.

Nogle autoriteter opfatter de to underarter af vildkatten F. s. chutchta og F. s. vellerosa som underarter af den kinesiske ørkenkat.

References redigér

  1. ^ "The Near Eastern Origin of Cat Domestication". Hentet 7. juli 2007.
 
Wikimedia Commons har medier relateret til: